Da 100-året for skoleloven af 1814 skulle fejres, udsendte DLF et stort jubilæumsskrift i fire bind. Heri kan man læse følgende: '. . . Skolelæreren har spillet en fremtrædende Rolle i vort politiske liv og det er næppe nogen Tilfældighed. Mange af de Egenskaber der betinger den gode Lærer og Børneopdrager er også af værdi for Politikerne: Evnen til at vække og fastholde Tilhørernes Opmærksomhed, Klarhed og Enkelhed i Opfattelsen, som gør det muligt at stille Problemerne således frem at de let tilegnes og huskes, Friskhed overfor Gentagelse som gør det samme Emne nyt og levende for Tilhørere og ikke mindst den Sikkerhed i Tale og Optræden som avler Tryghed og Tillid'.

Værket bærer titlen 'Læreren og Samfundet', og første bind indeholder artikler om lærernes indsats både inden for det politiske og inden for så forskellige områder som folkemindearbejde, dansk folkesangs vækst, oldgranskning og historieskrivning, læreren og landbruget og ædruelighedssagen. De tre efterfølgende bind indeholder biografier over de mange lærere, der på det tidspunkt ydede en stor indsats i sogneråd, i foredrags- og skytteforeninger, i ungdomsarbejde af forskellig slags og så videre.

Mange lærere i Folketinget

De personer, der særligt fremhæves i 'Læreren og Samfundet', var folketingsmændene. Langt de fleste af dem var dengang bønder i første eller andet led og tilknyttet partiet Venstre. Heriblandt var hædersmænd som I.C. Christensen, Stadil, der var statsminister under systemskiftet, og Madsen Mygdal, der var statsminister fra 1926-1929. Men der var også socialdemokrater som K.M. Klausen. Han var lærer i København, sad i en årrække i Folketinget og var i lange perioder skolepolitisk ordfører. Han var også formand for Den store Skolekommission fra 1919-1923, der udarbejdede grundlaget for flere tiårs skolelovgivning.

Lærerne har fastholdt deres politiske engagement gennem hele århundredet, de er i dag mere politisk aktive end gennemsnittet af andre befolkningsgrupper.

Der er stadig mange lærere i Folketinget. De er imidlertid siden 1970'erne rykket til venstre for midten - i lighed med andre mellemlagsgrupper. Både lærernes partipolitiske tilhørsforhold og fagpolitiske aktivitet som arbejdsnedlæggelser dokumenterer dette.

Desuden er mange lærere engageret i aktiviteter, der samtidig er både professionsrelevante og politiske som i den løbende pædagogiske og skolepolitiske debat.

Endelig er mange lærere aktive i de mange forskellige NGO'er. De dannede Lærere for Fred, og de er aktive i Greenpeace og Amnesty International. Og lærernes politiske fremtræden har som regel stadig de samme kvaliteter som dem, der blev omtalt i 'Læreren og Samfundet' i 1914.

Ellen Nørgaard er lektor, doktor pæd. ved Danmarks Lærerhøjskole