Lotte Christy er et eksempel på en lærer, der hele sit liv har arbejdet med emner, der både er professionsrelevante og politiske.

Hun besluttede sig for at blive lærer efter at have arbejdet som uuddannet medhjælper på Ebberødgaard og i en børnehave. Hun ville gerne have med små børn at gøre, egentlig helst dem i børnehaveklassen, og arbejdede derfor i mange år med indskoling.

Lotte Christy har været politisk aktiv, siden hun første gang gik i antiatom-march som 13-årig sammen med sine forældre. Siden har hun arbejdet aktivt i bevægelsen mod atomvåben og i fredsbevægelsen både nationalt og internationalt. Desuden har hun arbejdet for medbestemmelse og medindflydelse. Hun siger om sin seminarietid:

'Vi var første årgang efter den ny seminarielov og fagligt meget aktive, vi protesterede mod, at der var alt for lidt praktik, og at vi med den ringe elevmedbestemmelse, seminarieuddannelsen gav mulighed for, ville være dårligt udrustet til at opdrage eleverne til demokrati ude i skolen'.

Bånd blev knyttet

Hun blev uddannet på Emdrupborg Statsseminarium og blev færdig som lærer i 1973. I 1998 blev hun leder af Center for Konfliktløsning, et center, der arbejder for at fremme fredelig konfliktløsning.

I begyndelsen af 80'erne var hun med til at stifte 'Lærere for fred', som senere blev en del af et internationalt netværk. Udgangspunktet var netop det dobbelte engagement som både lærer og samfundsborger. Lotte Christy fik mulighed for at deltage i mange internationale møder og konferencer. Når hun gjorde det, tog hun breve med fra børnene, som blev overdraget til børn i andre lande. Derved blev bånd knyttet mellem børn på tværs af landegrænser.

Samtidig fik både engelskundervisningen og geografiundervisningen ny mening.

'Jeg havde en dejlig oplevelse med en mor, som foreslog, at vi også fik en venskabsklasse i Aalborg, hvor hun havde en kontakt. Måske kunne børnene få noget ud af at kende lidt til jyske børn. Det havde hun jo helt ret i, og vi havde meget glæde af udvekslingen'.

Lotte Christy mener ikke, at det professionelle og det politiske i lærerjobbet kan skilles ad.

'Børnene skal have den nødvendige faglige ballast, men de skal også opdrages til at blive samfundsborgere og til at tage stilling. Og hvor skal de ellers lære dette, hvis det ikke er i skolen'.

'De skal opleve at blive respekteret, og at de tages alvorligt som medmennesker, og de skal lære, at de kan lave om på ting. Alt dette skal de erfare på egen krop flere gange, hvis de skal kunne blive borgere i et demokratisk samfund'.

'Jeg synes, det er meget vigtigt med forholdet mellem læreren og børnene i klassen og elevrådet på skolen. Jeg var glad for at være kontaktlærer til elevrådet og være med til at give det arbejde værdi og status for børnene. Et andet eksempel kan også vise, at det professionelle og det politiske er to sider af samme sag. Engang fik jeg mulighed for i tre uger at arbejde med fremtidsværkstedsmodellen med en gæstelærer udefra. Projektet hed '5.a i dag og i morgen'. Klassen bestod af nogle meget søde og ikke så ressourcestærke børn. Erfaringerne var mange og forskellige, det viste sig for eksempel, at de børn, der var mest ressourcesvage, var dem, der havde sværest ved at forestille sig deres fremtid. Det synes jeg var meget alvorligt. Så blev det ekstra vigtigt at finde måder at styrke deres selvtillid på. Et meget stort gennembrud for børnene var en så tilsyneladende banal ting, som at de fik overbevist mig om, at de sagtens kunne sidde og tegne, samtidig med at de fik læst højt. Deres glæde over at leve op til den aftale lærte mig ydmyghed over for at have ambitioner på andres vegne. At blive taget alvorligt i det helt små og nære ændrede vores relation'.

Gør brug af sine erfaringer

Lotte Christy vil fortsætte med opbygningen af Center for Konfliktløsning. Det centrale nu er at bygge en græsrodsbevægelse og en professionel organisation sammen.

'Her bruger jeg meget af min bagage fra lærertiden, måske særligt fra tiden ved den børnepsykiatriske afdeling, hvor jeg lærte, hvor grundlæggende det er at være nærværende i samværet med andre. Men jeg bruger da så sandelig også mine mere generelle lærerkvalifikationer som at organisere og tilrettelægge en proces, at strukturere et forløb og at tænke didaktisk, når man tilrettelægger et kursus'.

Hun mener, at det måske er sværere at være en engageret lærer i dag, fordi der gennem de senere år er haglet så megen kritik og så mange krav ned over skolen. Det vigtigste, man som lærer kan give børn, er nogle positive redskaber, således at de kan ændre den situation, de er i - give dem handlekompetence, som det kaldes nu om stunder.

'Børn ved så meget og er meget bekymrede over den politiske situation. Den klasse, jeg omtalte, havde jeg under Golfkrigen, og det viste sig snart, at de var meget bange. Dertil kom, at tre af børnene havde tyrkisk baggrund, og det vil sige, at de kom fra det, man kunne kalde den anden side. Jeg gjorde det, at jeg lod børnene snakke. De snakkede og snakkede. Det er ikke rigtigt, at man kan beskytte børn mod viden om verdens tilstand. Jeg synes, man svigter dem, hvis man ikke giver dem tillid til, at de kan ændre denne tilstand. Men læreren skal have overskud og engagement for at kunne gøre dette'.

'Engang fik jeg sammen med en kollega foretræde for daværende undervisningsminister Bertel Haarder. Vi ville gerne fra Lærere for fred have genindført FN-dagen på skolerne. Den kunne styrke tilliden til FN som et positivt alternativ til oprustning og krig. Bertel Haarder mente i første omgang, at vi ødelagde skolen, fordi vi ikke lod børnene være i fred. Børnene skulle have lov til at være børn. Da vi fik fremlagt vor sag, kunne han mødes med os om mediernes skræmmende indflydelse på børnene, men det lod sig ikke gøre at genindføre FN-dagen. Det var der nu siden flere skoler, som gjorde på eget initiativ'.

'Jeg synes, konfliktløsning bør indføres som tema i læreruddannelsen. Center for Konfliktløsning bliver jævnligt bedt om at undervise i teambuilding på tredje årgang. Men det vil også være relevant at lære om konfliktløsning og samarbejde mere generelt. Det ville være af værdi i forhold til forældrene. Ændringerne i skolen skaber stor usikkerhed hos både forældre og lærere, og dette medfører, at forældresamarbejde i dag bliver mere kompliceret'.

'Om jeg savner skolen? Det er der ikke rigtig tid til. Det var fint for mig at forlade jobbet og tænke på, at her var der dejligt at være'.

Børn ved så meget og er meget bekymrede over den politiske situation Lotte Christy mener, at det er svært at være en engageret lærer i dag, fordi der gennem de senere år er haglet så megen kritik ned over skolen