1. Start med at se dig omkring, dobbelttjek, om du er helt alene på kloden. Hvis du må konstatere, at der også findes andre mennesker, er det herfra bare besvær, besvær, besvær.
2. Sæt dig ind i de enkelte partiers programmer. Alternativt kig lidt på nogle af ansigterne oppe i lygtepælene.
3. Test dig selv på dine kerneværdier, prøv for eksempel “frihed” eller “tillid” eller “tryghed”, overvej: a) Ja, det kan jeg godt lide. b) Ej, det er ikke lige mig.
4. Mink. Altså, man orker ikke at høre mere om det, vel? Det er lidt ligesom det der “klima”.
5. Husk, at når talen falder på dem med ikkevestlig herkomst, så opererer vi i denne valgkamp tilsyneladende mest indenrigs, da det nu henviser til folk i hovedstadens saloner med anden etnisk baggrund end jysk.
6. Deltag i den demokratiske debat. Anvend i kommentarsporene vendinger som “stop dig selv”. Det vil lære dem, der ikke deler dine holdninger, at indse, at de skal stoppe sig selv.
7. Lars Findsen til gengæld, uuuuh! Han stiller nok op ved næste valg.
8. Hvis du plejer at give meget støtte til Venstre, men nu vil give mindre meget, fordi du ønsker mere meget Løkke og altså mindre mere af de andre, så er der faktisk et parti til dig den her gang.
9. Ellers stem på nogen, der nok havner under spærregrænsen. Så er du ansvarsfri og behøver ikke at døje med skyldfølelse, når det hele brænder sammen efter på tirsdag.
10. Valget mellem Ellemann, Frederiksen og Pape er blevet udlagt som pest eller kolera, men lad os nu være fair: Det handler i langt højere grad om noget så menneskeligt som arrogance, magtfuldkommenhed og inkompetence.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.