Debat
Idealet, der aldrig blev finansieret
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Med inklusionsloven fra 2012 fik vi faste mål for, hvor mange procent af alle skolebørn der skulle være elever i den almene folkeskole. I dag har vi ikke længere en procentsats, men det politiske krav om inklusion er fortsat markant.
Opdraget var og er ambitiøst. Idealet om, at vores elever som udgangspunkt skal gå i den lokale folkeskole og være en del af klassens fællesskab, er for så vidt smukt, og det er der grund til at bakke op om. Problemet er selvfølgelig, at inklusion kræver investering. Sidstnævnte blev det bare aldrig rigtig til.
Det betyder, at mange lærere oplever, at de ikke har mulighed for at levere den rette undervisning til alle elever, og at nogle af vores elever ikke har vilkår, som understøtter en god skolegang. Gabet mellem idealet og virkeligheden er markant og medfører en følelse af afmagt hos mange lærere.
Nye organisationsformer som "mellemformer" bliver i dag udrullet med gode intentioner om at understøtte inklusionen og bruge resurserne bedst muligt. Alt sammen rigtig godt og vigtigt, men det kan ikke bære alene - ikke uden finansiering.
Vi ved allerede en del om, hvordan man laver god inklusion, så lad os nu få gang i en egentlig udrulning. Vi har brug for midler til efteruddannelse af lærere, men også skolens organisering og ikke mindst de rammer, der understøtter lærernes mulighed for at udøve god undervisning til alle elever, bør der investeres i.
Her et par forslag, som kan understøtte inklusionsopgaven:
• Understøt tolærerordninger eller co-teaching for eksempel ved veksling af den understøttende undervisning.
• Understøt undervisningsdifferentiering ved at afsætte den nødvendige tid til forberedelse.
• Prioriter tid til klasselæreropgaven.
• Understøt en velfungerende Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) tæt på undervisningen.
• Skab mulighed for, at lærere igen kan efteruddanne sig som skolepsykolog.
• Uddan faglige resursepersoner på skolerne, der har tid til at understøtte undervisningen.
• Genindfør specialpædagogik som undervisningsfag på læreruddannelsen.
Alle kommuner og skoler bør have en inklusionsstrategi. Det er på tide, at idealet følges op af den nødvendige investering. Kun sådan bliver idealet til virkelighed.
