Nybagte lærere sendes direkte på kursus i konflikthåndtering og klasseledelse. Det kunne Politiken fortælle i sidste uge. De nye er også usikre, fordi de ikke i deres praktiktid har stået alene med en klasse, fulgt en hel skoledag eller overværet et forældremøde.

For at få det hele til at fungere må nogle kommuner så bruge tid og penge på at sende dem på kurser.

Umiddelbart virker det mærkeligt. Men det skyldes jo nok, at de slet ikke har tid til at lære det på professionshøjskolerne. At dagsprogrammet er så proppet, at de ikke kan få plads til disse mere praksisnære discipliner.

Men sådan forholder det sig på ingen måde. Der er masser af tid.

Hvis man er i tvivl, kan man i dette nummer af Folkeskolen læse om fire lærerstuderende.

De første to syntes, at der var for få udfordringer på deres studium - og den oplevelse deler de med en del af deres medstuderende. Otte ud af ti siger, at de bruger under 37 timer om ugen på deres studium.

Så de to iværksættere indførte et ekstra valgfag mandag eftermiddag, som en tredjedel af de studerende - 70-100 - har tilmeldt sig. Emnerne er blandt andet konflikthåndtering og skole-hjem-samarbejde. Netop emner, som kommunerne sender deres nybagte lærere på kursus i.

Lærerstuderende på meningsfuld mission

De to andre har også taget sagen i egen hånd - dog på mere individuel basis. De har simpelthen skåret et år af studietiden og gennemført den på tre år. Alt inklusive og uden at overanstrenge sig. De var trætte af at føle, at de spildte tiden.

Læreruddannet på tre år

»Tirsdag eftermiddag startede weekenden«, fortæller en af de studerende Peter Pilely.

Han og hans medstuderende havde undervisning mandag og tirsdag, resten af ugen skulle de selv fylde ud. Heller ikke den oplevelse er de alene om. For godt et år siden konkluderede en undersøgelse blandt alle lærerstuderende, at de arbejdede omkring 31 timer om ugen på deres studium.

Det er grotesk, at de studerende drysser rundt, samtidig med at deres kommende arbejdsgivere må sende dem på kursus i basale færdigheder. Spild af tid og penge!

Uddannelsesminister Morten Østergaard vælger dog ikke at se de studerendes initiativer som en kritik af læreruddannelsen. Men han er i øjeblikket i færd med at forhandle kontrakter med læreruddannelsesstederne og medgiver, at det er nødvendigt blandt andet at sikre flere timer:

»Målet er at få intensiteten op, for vi ved, at nogle af de her uddannelser ikke er fuldtidsstudier«, siger han til Folkeskolen.

Foruden mere undervisning skal professionshøjskolerne måles på, om færre studerende falder fra. Og om de bliver færdige til tiden.

Det sidste mål er der åbenbart en god chance for, at mange studerende vil kunne opfylde.