Lærer Thorkel Hyllested, Tjørnegårdskolen i Roskilde, kan nikke genkendende til en ny undersøgelse, der viser, at lærere er blevet mere fagfagligt orienteret i deres undervisning.

»Skolen er blevet mere eksamensrettet. Vi er på vej tilbage til en gammeldags eksamensskole«, siger Thorkel Hyllested.

Han kan også genkende undersøgelsens påvisning af årsagerne til denne nyorientering af undervisningen. Nemlig at Pisa og den nye testdagsorden har påvirket lærernes didaktiske tænkning. Især det lovkrav, der kom for en halv snes år siden, om, at resultaterne fra afgangsprøverne skal offentliggøres, spiller en stor rolle, mener han.

»Jeg vil hævde, at offentliggørelsen af eksamensresultaterne kombineret med Pisa-konkurrencen har haft 100 gange mere effekt end en hvilken som helst folkeskolelov med mange pæne ord i«, siger han.

»Det er en meget lille manøvre, man laver: Man tager bare en beslutning om, at der er noget, der skal offentliggøres, og så kobler man sig på det der store Pisa-projekt, og så har du den individualiserede eksamensskole, hvor al snak om andre værdier er manet til jorden, så det vil noget«, tilføjer han.

Tilbage til 50'erne

Resultatet er, at synet på skole og elever har ændret sig, mener Thorkel Hyllested.

»Vi dunker nu elever oven i hovedet og fortæller dem, om de kan bruges til noget eller ej, mere effektivt, end vi nogen sinde har gjort i den sorte skole i 1950'erne«.

Samtalen på lærerværelset har ændret sig, fortæller Thorkel Hyllested.

»Vi taler ikke så meget om temauger og den slags længere. Det er mere eksamen og gennemsnit. Man er i fuld gang med at prøve at komme af med de elever, der vil trække gennemsnittet ned«, siger han.

»Der er ikke tid til andet end at prøve at se, om man kan slå rekorden fra sidste år i samfundsfag i 9. klasse til eksamen. Eller hvem af de tre klasselærere på 9. årgang der er den bedste lærer. Det kan man måle direkte«, tilføjer han.

Langt fra idealerne

Han er ikke modstander af test, understreger han. Tværtimod. Forældre og elever har krav på at vide, hvor barnet er henne fagligt, siger han. Men testene skal være et anliggende mellem læreren og den enkelte familie.

»Det kunne stå i skoleloven, at kunderne - altså forældrene - skal have en tilbagemelding. På det niveau er jeg helt med. Men hvorfor skal det offentliggøres?« spørger Thorkel Hyllested. Og svarer selv:

»Det er ud fra en ide om, at markedet skal klare det. Markedsliberalismen tror, at man kan bruge konkurrenceparametre til at udvikle pædagogik med. Men det kan man altså ikke. Den med, at nu skal det private erhvervsliv lære det offentlige, hvordan man bliver effektiv, den holder ikke. Det er noget helt andet at køre en skole end at køre en tøjforretning«.

jvo@dlf.org