Var det det, vi ville med Pisa? spørger forskeren Martin Bayer, der i en ny undersøgelse konstaterer, at lærere er blevet mere fagfaglige i deres undervisning.

Nej, bestemt ikke, svarer uddannelsesordfører for De Radikale, Marianne Jelved.

»Men det er ikke Pisas skyld, det er den politiske brug af Pisa«, påpeger Marianne Jelved, som var med til at melde Danmark ind i Pisa i 1990'erne, da De Radikale og Socialdemokraterne havde regeringsmagten.

»Meningen var, at Pisa skulle bruges til at stille spørgsmål til det, der sker i ens eget land, og så sætte forskning i gang«,

siger Marianne Jelved.

Hun giver et eksempel:

»Pisa viser jo, at tosprogede elever i Danmark klarer sig rigtig dårligt. Hvis jeg havde haft 90 mandater i 00'erne, så ville jeg have sat forskning i gang, der fandt ud af, hvad vi gør galt i Danmark, og hvad vi kan lære af de lande, der gør det godt, og så måske ændre pædagogikken«.

»Det er, hvad Pisa skal bruges til«, fastslår Jelved. »Pisa skal ikke bruges til at træffe politiske beslutninger som nationale test, når Pisa viser, at 17 procent af eleverne er funktionelle analfabeter. Der er jo ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at nationale test skulle hjælpe på dét«, understreger hun.

Så det er ikke Pisas skyld, men måden, Pisa bliver brugt på«, fastslår den radikale ordfører.

Skolen er blevet markedsgjort

Jelved mener, at loven om, at resultaterne af afgangsprøverne skal offentliggøres, har været med til at drive undervisningen i en mere snæver retning i sit samspil med det frie skolevalg.

»Kombinationen af offentliggørelse af prøveresultater og frit skolevalg har markedsgjort skolen. Men markedet kan ikke sørge for elevernes dannelse til at leve i et samfund med åndsfrihed og folkestyre. Man kan ikke teste åndsfrihed og demokrati, som er en del af skolens hverdag«.

Netop dannelse til åndsfrihed og folkestyre er en kerneopgave for skolen, som ikke må gå tabt, mener Marianne Jelved.

Problemet er bare, tilføjer hun, at man ikke uden videre kan afskaffe det frie skolevalg. »Det virker negativt at skrue en lov tilbage«.

Men man kunne lave en procedure, så der skal være virkelig alvorlige grunde til, at en elev får lov til at skifte skole, siger den radikale ordfører. »Så det bliver vanskeligere for forældrene at shoppe rundt mellem skolerne«.

jvo@dlf.org