Flyt fysikundervisningen til Tivoli
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Med hvilken fart slynger Tivolis »Dæmonen« sine forlystelsessyge gæster? Og hvad kan et glas vand bevise om tyngdekraften, hvis det sendes med op i Det Gyldne Tårn? Det er spørgsmål, der rejses 5. september, når gymnasie- og skoleelever fra 7.-10. klassetrin i tusindtal flytter fysikundervisningen ind i Tivoli. Frem til 23. september afholdes de såkaldte »Faglige Dage« i Tivoli alle hverdage fra 11.00-15.00.