Det skal være nemmere at følge med i, hvad der foregår på skoler, sygehuse, børnehaver rådhuse og andre offentlige institutioner. Generelt, men også helt konkret i enkeltsager om støtte og hjælp til elever i folkeskolen.

Det er Offentlighedskommissionen, nedsat af regeringen, der foreslår mere åbenhed, øget aktindsigt og adgang til udtræk fra databaser hos alle offentlige institutioner. Ideen er at justere både offentlighedsloven og forvaltningsloven allerede i den kommende folketingssamling.

Konkret vil ændringerne give forældre mulighed for at se en række interne, faglige vurderinger, som de i dag ikke har adgang til i sager om for eksempel specialundervisning.

Dermed vil forældrene kunne se, hvilke argumenter der er blevet lagt vægt på, og hvilke der er blevet lagt mindre vægt på. De vil også kunne få adgang til de faglige argumenter fra en lærer eller psykolog, der måske direkte fraråder en konkret afgørelse.

Behøver ikke kende konkret sag

Med de foreslåede ændringer af offentlighedsloven bliver det også nemmere for medierne og borgere at få aktindsigt i sager, som de ikke helt præcis kender eksistensen af.

Hidtil har det krævet et forhåndskendskab, hvis man for eksempel ønsker indsigt i alle de sager, en konkret kommune har med hærværk på kommunale skoler eller indkøb af nye ordbøger.

Offentlighedskommissionen lægger nu op til at ophæve reglen om, at en ansøgning om aktindsigt skal kunne angive en konkret sag eller dokument.

»Fremover skal ansøgeren blot angive det tema, som sagen eller dokumentet vedrører«, siger pressejurist og afdelingsleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, der har siddet med i Offentlighedskommissionen.

Det giver mulighed for en helt anden form for aktindsigt, hvor man for eksempel kan ansøge om indsigt i de sager, der har været af en bestemt type inden for en bestemt afgrænset periode.

Det er dog muligt at give afslag på denne form for aktindsigt, hvis det kræver et »uforholdsmæssigt stort resurseforbrug«.

Adgang til alle databaser

Bedre mulighed for aktindsigt er kun et af elementerne i de nye regler om åbenhed.

En anden ændring, der vil berøre skoler og andre kommunale institutioner, er, at man fremover får ret til at få udtræk fra alle offentlige databaser.

Det betyder, at medierne kan bede om udtræk fra sygefraværsstatistikker eller lønstatistikker for alle skoler i en kommune. Kun fantasien sætter i princippet grænser for, hvilke data der bliver pligt til at udlevere. Det vil give medierne og offentligheden en helt anden mulighed for at følge med i, hvad der foregår på skoler og andre institutioner.

Også selvom de pågældende oplysninger ikke bliver brugt eller findes som et egentligt dokument, skal de udleveres. Dataudtræk skal anonymiseres, før de bliver udleveret, men ellers bliver der vidtgående muligheder for indsigt i langt flere informationer/data end i dag.

Retten til dataudtræk gælder også for oplysninger, der normalt er undtaget retten til aktindsigt, hvis det er muligt at anonymisere personfølsomme oplysninger ved at slette navne, cpr-numre og adresser.

Offentlighedskommissionens forslag har allerede været i høring. Næste skridt er en behandling af forslaget i Folketinget.

Der skal være åbenhed om folkeskolen, og i den sammenhæng er øget åbenhed positivt. Men nye regler om åbenhed kan også føre til mere bureaukrati, der samtidig fjerner tid fra grundopgaven med at sikre god undervisning.

»Derfor kan det være lidt af et dilemma, hvad man skal mene om de foreslåede ændringer«, siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen.

»Det vil være et problem, hvis skolelederne skal bruge mere af deres tid på for eksempel klagesager, fordi det vil ske på bekostning af andre vigtige opgaver«, pointerer Anders Balle.