Elevtallet falder i Hjørring. Samtidig er kommunen nede på minimumstimetallet. Det har fået politikerne i den geografisk store kommune til at fremlægge en plan, som kan koste 11 af de 27 skoler livet.

»Nogle siger til os, at vi ikke sparer penge med planen. Nej, for vi vil op på det vejledende timetal, og det koster 15 millioner kroner«, siger borgmester Arne Boelt.

Syv steder i kommunen har forældre indbetalt 20.000 kroner til Undervisningsministeriet, så de kan åbne en friskole, hvis politikerne drejer nøglen om på deres folkeskole. Det er en streg i regningen for politikerne.

»Det betyder ikke noget på den korte bane, da det er billigere for os, når en elev går i friskole. Men på lang sigt får vi igen en udfordring med strukturen, fordi det så ikke bliver billigere for os at drive de tilbageværende skoler«, siger borgmesteren.

Friskoler kan være et godt alternativ til folkeskolen, mener Lars Busk Hansen, formand for Lærerkreds Nord. Men han bryder sig ikke om friskoler, der opstår i protest mod skolenedlæggelser.

»Hovedideen med den nye struktur i Hjørring er færre udgifter til drift af bygninger, så der kan blive råd til holddeling, efteruddannelse og vejledere. Hvis provenuet forsvinder på grund af nye friskoler, får vi ganske vist færre folkeskoler, men det bliver på ringere vilkår«, siger Lars Busk Hansen og understreger, at lærerkredsen ikke har noget imod små skoler, så længe kommunen har råd til det vejledende timetal og til efteruddannelse.

Morten Hansen står som anmelder af Hørmested Friskole. Han mener ikke, forældrene undergraver politikernes planer.

»Vi accepterer, at kommunen har en dårlig økonomi, men hvis det går ud over vores børns faglighed, må vi selv varetage den. Det har vi ikke moralske skrupler over«.

Anmeldelsen skal også ses i et taktisk lys.

»Hvis nu vores folkeskole overlever, mens de seks andre friskoler bliver til noget, så skal politikerne til at se efter yderligere besparelser, og så kommer vi alligevel i spil. Det har vi været 17-18 gange igennem årene, og nu kan vi lige så godt få det overstået og lave en friskole«.

Bankrådgiver skaber utryghed

Der er altid risiko for, at protestskoler ikke holder længere end til den nuværende forældregruppe, og det gør lærerne usikre på, om den vej er værd af følge, mener Lars Busk Hansen.

»Der er usikkerhed nok i forvejen. En lærer fra en af de 11 lukningstruede skoler skulle låne penge til at bygge nyt hus for. Bankrådgiveren bad ham overveje, om han nu behøvede låne de penge. Alene det at blive kontaktet af sin bank skaber utryghed, så jeg håber, kommunen hurtigt får regnet på det og finder plads til alle lærere. Der er ikke lærermangel i øjeblikket, men vi kan se i vores kartotek, at mange er på vej på efterløn«, siger Lars Busk Hansen.

Umiddelbart tror borgmester Arne Boelt, at det bliver muligt at finde job i kommunen til næsten alle lærere, men han tør endnu ikke garantere det.

I september holder Lærerkreds Nord og Skolelederforeningens lokalafdeling en temadag om lærernes ansættelsesretlige regler, og om hvordan tillidsrepræsentanter kan støtte deres kolleger i den fase, hvor de ikke ved, hvor de skal arbejde fremover.

Henrik Stanek