Eleverne i 6.c på Søndervangskolen i Hammel ved Århus er to om at dele en computer med fladskærm, flytbart tastatur, webkamera, højttaler, høretelefoner og mikrofon. I klassen er der også et interaktivt whiteboard, bærbare computere og digitale mikroskoper. Borde er med hjul, så eleverne selv kan indrette deres arbejdsplads efter opgaven. Det fleksible læringsrum, kalder lærerne det. Søndervangskolen begyndte på at indrette klasselokaler sådan for fire år siden, og foreløbig har halvdelen af klasserne mulighed for en hybrid af forskellige læringssituationer. I sommerferien får to årgange mere et fleksibelt læringsrum. I 6.c sidder cirka halvdelen af eleverne ved computerne, imens resten af eleverne har trukket bordene ud fra væggene og ud midt på gulvet, hvor de samles til gruppearbejde.

»Filosofien er, at vi prøver at arbejde med forskellige miljøer, så vi har en bred vifte af tilbud. Så kan lærere og elever vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til opgaven eller den enkelte elevs læring«, fortæller lærer og it-koordinator John Klesner.

Kursus er dårlig økonomi

Fra de første planer blev lagt om ændring af lokalerne, har skolen prioriteret, at det skal være lettere at integrere it i de faglige læreprocesser.

»Vi har valgt at placere it-isenkrammet i klasseværelset, hvor elever og lærere normalt færdes. Det gør, at de hurtigere bliver rutinerede i at bruge det, og at de sparer en hel del tid«.

Flere andre skoler placerer interaktivt whiteboard og andet it-udstyr i et separat lokale. Men John Klesner mener, at konsekvensen bliver, at det er for besværligt at bruge, når lærerne ikke har rutinen og først skal reservere lokalerne.

Ligesom Søndervangskolens lokaliteter trængte til modernisering, havde lærerne også behov for at blive opdateret, så alle lærere har været på it-opstartskursus, og så bruger de hinanden meget i team. Skolen er delt op i såkaldte klynger, der hver har en resurselærer, der har lidt mere forstand på it.

»Vi har været meget fokuseret på, at vi som lærere reflekterer over egen praksis og formidler udadtil. Mange af os tager nu ud til andre skoler og formidler 'best practice'. På den måde bliver man jo tvunget til at begrunde, hvorfor man gør det, man gør«, siger John Klesner.

I stedet for almindelige kurser går man på skolen mere ind for det, som de kalder dynamisk udvikling og kompetenceudvikling, fortæller han.

»Kursus er dårlig økonomi. Ofte kommer man på et kursus, og så glemmer man det, hvis man ikke bruger det lige efter. Vi vil hellere søsætte et projekt, som så mange som muligt deltager i«.

Wiki om sund kost

John Klesner holder korte fyraftensmøder på skolen, hvor han fortæller om det nyeste inden for it og undervisning. Et af emnerne var for et stykke tid siden wikies, som er digitale opslagsværk, hvor eksempelvis eleverne kan samle deres viden om et emne. Kort tid efter udarbejdede en kollega wiki om motion og sund kost sammen med sin 5. klasse og en svensk venskabsklasse.

»Wikies er et fantastisk samarbejdsprojekt, hvor eleverne får mulighed for at udnytte hinandens resurser«, fortæller John Klesner. Han har også selv udarbejdet wiki om matematik med 6.c.

Når man udnytter elevernes kompetencer, så synes de også, at det er sjovt og værdifuldt at lære, understreger han.

Sammen med eleverne har John Klesner også brugt weblogs og video til at evaluere undervisningen.

»Jeg har oplevet elever, der er meget tavse i den almindelige undervisning, men når de bliver placeret foran webkameraet eller computeren og skal fortælle, hvad de rent faktisk ved, så får man mere ud af dem«, siger John Klesner. »Elever lærer også ved at handle, og vi giver dem mange forskellige måder at handle på med de specielle klasselokaler«.

Smartphones i undervisningen

Lærerne på Søndervangskolen vurderer, at de fleksible læringsrum er passende op til 6. klasse, men at de ældre elever har behov for en bredere vifte. Derfor får alle elever i 7. klasse efter sommerferien en såkaldt smartphone. Det er en mobiltelefon med udvidede funktioner, der kan sammenlignes med en computer. »Skolen for Fremtiden«, som er et samarbejde mellem virksomheder, der støtter udvikling af nye undervisningsmetoder, har givet 250.000 kroner til projektet. Formålet er at give eleverne mulighed for at komme lidt væk fra det formelle skolemiljø og i stedet blive bevidste om læringsmulighederne i deres eget nærmiljø.

»De får friheden til selv at udfylde deres dagligdag og prøve at se, hvad nærmiljøet kan byde på af gode historier, for eksempel med emner som biologi, geografi og lokalhistorie«, fortæller John Klesner. Smartphones har regneark, så de kan registrere informationerne med det samme, når de laver feltanalyser i naturen. Samtidig kan de mere tekstsvage elever tage billeder eller video på stedet.

»Smartphones er endnu en mulighed for at differentiere undervisningen. Man kan give åbne eller mere konkrete opgaver, i forhold til hvad der passer bedst til eleven. Og eleverne får forskellige muligheder for at få og formidle viden«.

Det kan være svært at følge med it. John Klesner ser det som sin opgave at skubbe de enkle løsninger ud, så de kan hjælpe elever og lærere.

»Vi forsøger at give eleverne nogle rimelige vaner til at håndtere teknologien. De kan falde i fælder, og det er ikke altid, at forældrene ved, hvad deres børn beskæftiger sig med. Derfor er det vores ansvar at indføre dem i etikken til nettet«, understreger lærer og it-konsulent John Klesner.

mrm@dlf.org