Med en sådan overskrift refererer Thorkild Thejsen fra DLF's hovedstyrelsesmøde - først på folkeskolen.dk og ugen efter i bladet.

Jeg må udtrykke min fulde opbakning til dette synspunkt. Det burde være klart for enhver, at jo flere ekstremt adfærdsvanskelige eller meget fagligt svage elever man putter i klasserne, jo dårligere bliver undervisningen, især når der ikke følger de nødvendige resurser med.

Jeg kan slet ikke forstå, at der ikke har været meget mere tydelige udmeldinger fra DLF om det. Jeg mener faktisk, at det er den største årsag til, at vi i Danmark stadig ligger langt under det faglige niveau, som de lande, vi gerne vil sammenligne os med, har.

Det er jo helt ekstremt, al den tid en lærer skal bruge på at løse adfærdsmæssige problemer i løbet af en undervisningstime. Vi har ikke rigtig nogen midler til at »vise« eleverne, at nu er det nok.

Selv elever, der af skolepsykologen er testet til emotionelt at være fem-seks år »yngre« end deres klassekammerater, skal vi rumme. Fra Skolepsykologisk Rådgivning i Odense fik vi for eksempel afslag på en alternativ skolegang for en elev, med den begrundelse at vedkommende også havde store faglige vanskeligheder. Det er helt hen i vejret, grotesk og synd for barnet og dets forældre, at de ikke bliver taget alvorligt. Men det er også synd for resten af eleverne og lærerne i sådan en klasse. Fysisk rummede vi eleven, da vedkommende trods alt var på skolens område det meste af tiden, men det er absolut ikke det, jeg forstår ved anstændig menneskelig behandling - og rummelighed.

Sådanne sager og historier er der mange af, men det gør sandelig ikke forholdene bedre.

Jeg måtte selv sygemelde mig i efteråret på grund af stress, og jeg er ikke i tvivl om, at rummeligheden er en meget stor del af årsagen. Jeg har været en glad og engageret lærer gennem 27 år, men jeg vender ikke tilbage til folkeskolen.