Grønland forbereder sig på, at der kommer til at mangle over 300 lærere i folkeskolen næste skoleår. Eleverne kan både se frem til at blive flere i klasserne og en undervisning, hvor alt det sjove som valgfrie fag, idrætsdage, featureuger og lejrskoler er skåret væk.

Det bliver heller ikke særlig morsomt at være lærer i Grønland. I forvejen klager lærerne over, at løn- og arbejdsvilkårene er for dårlige, men til næste skoleår vil der mangle endnu flere lærere end normalt.

Landsstyret vil afslå alle ansøgninger om nedsat timetal og tjenestefrihed, inddrage alle årskurser, suspendere anden efteruddannelse og sætte en stopper for kombinationsstillinger. Lærere vil således ikke kunne passe et folkebibliotek eller undervise på en teknisk skole i en del af deres normale arbejdstid.

Landsstyremedlem for uddannelse, Konrad Steenholdt, frygter, at det får mange lærere til at sige deres job op.

Det står allerede nu klart, at lærermanglen bliver så stor, at det bliver umuligt for kommunerne at opfylde minimumskravene i folkeskoleforordningen. Alligevel vil Landsstyret ikke forhandle med Danmarks Lærerforening om en overenskomst for fremtidige lærere. I stedet forsøger Konrad Steenholdt at afbøde de værste konsekvenser ved blandt andet at opfordre kommunerne til at sætte flere elever i klasserne.

Det fremgår af en redegørelse, som han har skrevet til Landstinget om den aktuelle situation i Grønland. Landsstyret har godkendt redegørelsen, som skal debatteres i Landstinget på mandag.

Grønland har manglet lærere i mange år. Når situationen spidses til nu, skyldes det, at næsten samtlige medlemmer af Grønlands Lærerforening, GLF, har sagt nej til at læse tre ugentlige overtimer. GLF kan ikke anbefale, at lærerne læser overtid, før foreningen har fået forhandlingsretten for sine medlemmer, og de forhandlinger er knap nok kommet i gang.

Samtidig blokerer Danmarks Lærerforening for, at danske lærere kan søge til Grønland, fordi Landsstyret ikke vil forhandle om en overenskomst for de lærere, der ansættes i Grønland fremover. Landsstyret vil kun forhandle med organisationer, der har hjemme i Grønland.

Uoverskuelige konsekvenser

I redegørelsen opfordrer Konrad Steenholdt kommunerne til at skære ind til benet. De kan for eksempel holde igen med at bevilge tjenestefrihed ved møder, lokale kurser og sportsarrangementer, de kan begrænse adgangen til lejrskoleophold, featureuger og sportsdage, og de kan droppe deletimer og tolærerordninger. Kommunerne kan også gå ned på det absolut mindste lovlige timetal, skære i specialundervisningen og lægge klasser sammen, også på tværs af årgangene.

Ifølge Konrad Steenholdt bør kommunerne vente med at indføre danskundervisningen, til den bliver obligatorisk, nemlig i 4. klasse. Landsstyret foreslår også, at kommunerne nøjes med at undervise eleverne i 10. til 12. klasse i de obligatoriske fag og sætter flere elever i klasserne. Kommunerne kan for eksempel integrere alle ikke-grønlandske elever i de tre sidste årgange i de grønlandsksprogede klasser, men også de danske elever i 6. til 9. klasse skal i højere grad integreres i de grønlandske klasser.

- De kreative fag bliver en by i Rusland, for vi er nødt til at lægge vægt på de kompetencegivende fag, når vi skal skære elevernes timetal ned til det minimale, siger skoledirektør Bent Bislev fra Sisimiut Kommune.

Den grønlandske folkeskole kan tåle at køre på lavt blus et enkelt år, mener han.

- Timetallet skal nok blive så stort, at eleverne kan nå gennem læseplanen, så umiddelbart vil det ikke gøre ondt på deres kundskaber i forhold til deres videreuddannelse. Men desværre er der ikke udsigt til en løsning på konflikten, og hvis den kommer til at løbe over flere år, får det uoverskuelige konsekvenser, siger Bent Bislev.

- Vi kan ikke forvente, at de unge grønlændere vil søge på seminariet. Jeg ville selv betænke mig på at tage en lang uddannelse, hvis jeg kun kunne komme til at undervise i grønlandsk bagefter, fordi alt det sjove er skåret væk fra undervisningen, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra landsstyremedlem Konrad Steenholdt, men det fremgår af hans redegørelse til Landstinget, at en langvarig konflikt kan få alvorlige følger for hele det grønlandske samfund. Konrad Steenholdt skriver, at en del potentielle ansøgere fra Danmark i andre fag vil afholde sig fra at søge beskæftigelse i Grønland, fordi deres børn ikke kan få en forsvarlig skolegang. En del danskere vil måske sige deres job op og rejse hjem.

I redegørelsen erkender Konrad Steenholdt, at når skolerne i de senere år tilsyneladende har fungeret næsten normalt, så skyldes det dels, at de i udstrakt grad benytter sig af ikke-pædagogisk uddannede timelærere, dels, at et stort timetal læses som overtimer. Desuden har cirka 200 unge benyttet sig af, at de nu kan komme på efterskole efter 11. klasse. Tilsammen har det lappet på folkeskolens problem med manglende lærere, men har samtidig været med til at sløre problemets reelle omfang.

'De anførte tiltag vil under ingen omstændigheder kunne afbøde konsekvenserne i et sådant omfang, at de ikke får ganske alvorlige følger for undervisningens kvalitet', skriver han om sine forslag til, hvordan skolerne skal klare sig igennem det kommende skoleår.

Lærere straffes

Nødplanen vil ikke alene sænke kvaliteten på undervisningen. Den vil også straffe de lærere, der har passet deres arbejde gennem mange år, mener Claus Jochimsen, der er formand for GLF.

- I Grønland kommer man først påårskursus efter 10-15 års ansættelse. Men nu vil politikerne inddrage årskurserne. Det er en straf til de lærere, der har ydet en stor indsats for den grønlandske folkeskole gennem mange år. Det er til grin, siger Claus Jochimsen.

- Det er ikke vores skyld, at der mangler lærere i Grønland. Det er jo ikke noget nyt problem. Derfor har vi igen og igen opfordret Landsstyret til at forbedre vores arbejdsforhold, så Grønland kunne tiltrække flere lærere fra Danmark. Men det er ikke sket, siger Claus Jochimsen. Han mener, det er fantasiløst, at Grønland nu forbereder sig på en nødsituation.

- Politikerne skal se at komme i gang med at forhandle med os, så vi kan få forhandlingsretten for de nuværende lærere. Og så skal de snakke med DLF om overenskomst for de lærere, der ansættes fremover. Jeg kan ikke forstå, at politikerne slet ikke vil tale med DLF, for de kan ikke tabe noget ved det, siger Claus Jochimsen. Han frygter også, at konflikten trækker ud.

- Så længe politikerne ikke vil tale med DLF, er det fuldstændig umuligt at nå en løsning. Derfor er det ikke nok, at de laver en nødplan for det kommende skoleår. De må være klar over, at stemningen i folkeskolen vil blive forfærdelig, når de skærer alt det væk, der bløder den boglige undervisning op. Jeg kan ikke tro, at forældrene finder sig i det, siger formanden for GLF.

- Spørgsmålet er også, om lærerne gider blive i Grønland under så dårlige arbejdsforhold.

Kvalitet over styr

Anni Herfort, formand for DLF, mener også, at Landsstyrets fejlslagne politik er årsag til de akutte problemer i folkeskolen. Hun henviser blandt andet til, at GLF ikke fik indflydelse på løn- og ansættelsesvilkårene hverken i 1995 eller i 1997. Den linie fortsætter Landsstyret nu over for DLF.

- I fire måneder har Landsstyret på alle mulige og umulige måder søgt at undgå en dialog med os. For mig at se er politikerne i færd med at ofre folkeskolen og kvaliteten i undervisningen for et princip om, at de kun vil indgå nye overenskomster med faglige organisationer i Grønland. Men Landsstyret bestemmer ikke, hvem der skal indgå overenskomst for lærerne, siger Anni Herfort.

- Hvis Landsstyret ønsker at ansætte lærere, der er medlemmer af DLF, kan de lige så godt først som sidst se i øjnene, at de må forhandle med os. Vi ønsker ikke at sætte kvaliteten i den grønlandske folkeskole over styr. Tværtimod. Derfor har vi hele tiden opfordret Landsstyret til, at vi forhandler os frem til en løsning, der kan sikre rimelige forhold for lærerne i Grønland. Det kan vi stadig nå, hvis ellers Landsstyret vil, siger Anni Herfort.

Det tvivler Konrad Steenholdt på. I sin redegørelse til Landstinget skriver han, at selv om konflikten med lærerforeningerne skulle blive løst nu, så er tiden så fremskreden, at det ikke længere kan forventes, at næste skoleår vil forløbe normalt.

Henrik Stanek er freelancejournalist