Slaraffenland - utopi eller de ny-frelstes projekt? De har helt sikkert måttet lægge øre til meget, de fem lærere, der var med fra projektets begyndelse. Men det negative preller af på dem. De har fået det bedre med deres arbejde, de er glade, og de mener også, at de har fået gladere elever.

Det drejer sig om selvværdsprojektet på Tårs Skole i Nordjylland, og den gruppe lærere, der har været med i projektet i tre år, bliver stadig helt 'høje', når de skal fortælle om det.

- Det hele er blevet meget sjovere og lettere.

- Jeg føler, at det er min skole.

- På lærerværelset taler vi næsten altid om børn. Tidligere talte vi om madopskrifter og lignende, det er også fint nok, men nu taler vi om børn af lyst.

- Det er meget nemmere at arbejde nu, hvor vi har en åben snak kollegerne imellem.

Sådan lyder det, når man samler de fem lærere og skolelederen og beder dem om at fortælle om selvværdsprojektet.

Sådan lød det også for halvandet år siden, da Folkeskolen sidst besøgte gruppen. Men dengang fortalte de, at deres kolleger kaldte dem 'mer-værd' og syntes, de var lige frelste nok. Nu fortæller de, at projektet har bredt sig til resten af skolen.

En af de fem lærere sagde dengang: 'Når vi flytter os, må andre omkring os også flytte sig, fordi de skal forholde sig til os. På den måde breder det sig.'

- Selvfølgelig er der nogle, der ikke er med. Der vil altid være nogle på et lærerværelse, der er passive og ikke kan inddrages. Men de får det svært efterhånden, siger skoleleder Kjeld Jakobsen.

Selvværd smitter

Udgangspunktet for projektet er, at det skal være rart at gå i skole - både for elever og for lærere.

Udviklingsprojektet begyndte, fordi nogle af lærerne oplevede store problemer i en af de ældste klasser, hvor eleverne var negative over for skolen, og hvor alle vogtede på hinanden. Lærerne var ved at være kørt godt trætte i deres arbejde med klassen, og de talte om, hvad man kunne gøre for at bevare skoleglæden.

Skolen fik samtidig et tilbud om kollegavejledning og kollegaskygning. Fem af lærerne tog imod tilbuddet, og projektet blev formuleret.

Tesen er, at hvis lærerne har det godt, smitter det af på eleverne. Derfor har de fem lærere arbejdet med sig selv og deres eget selvværd.

En konsulent fra Undervisningsministeriet og to psykologer blev tilknyttet. Dengang fik hver af de fem lærere 60 timer til projektet, og de to psykologer kostede 16.000 kroner. I dag gives der en akkord på 30 timer til 12 implicerede lærere. Fra kommunen får skolen omkring 200 timer og cirka 20.000 kroner til projektet i dette skoleår.

Projektet er i år udvidet til at omfatte alle 36 lærere og ni pædagoger i fritidsordningen. For at alle kan have en fælles oplevelse og en fælles opfattelse af børn, deltager de i tre aftener med adjunkt Peter Westmark fra Danmarks Lærerhøjskole i Aalborg. Han arbejder med teorierne bag en pædagogikform, der kaldes International Child Development Program (ICDP), og fortæller lærerne, hvordan man bruger de metoder.

Nysgerrige kolleger

Kollegerne begyndte at blive involveret, da hele lærerkollegiet deltog i et foredrag, som den amerikanske lærer og forfatter Barbara Reider holdt, og da skolens udviklingsarbejde med indskolingen begyndte. De fem lærere fortalte også om deres projekt på pædagogisk råds møde, og det afmystificerede projektet over for kollegerne.

Et par af lærerne fra projektgruppen fik også nye makkere i lærerteamet, og på den måde har ideerne bredt sig.

- Vores kolleger blev nysgerrige, og derfor blev det helt almindeligt på lærerværelset at tale om det, vi gjorde, siger Lene Thaarup.

Kollegaskygning er et væsentligt element i projektet. Og ros. Det begynder med ros. Efter aftale mellem to kolleger deltager den ene i den andens timer som observatør. Bagefter fortæller 'skyggen', hvad hun har observeret - men udelukkende det positive. Først senere i forløbet, når læreren er parat til det, fortæller 'skyggen' også om de kritiske punkter, hun observerer i lærerens undervisning.

I dag oplever skolelederen, at lærere, der ellers ikke er med i kollegaskygningen, kommer og beder om tid til at skygge hinanden i en periode.

- Det kan også bruges som ambulancetjeneste, hvis der er problemer i en klasse, eller hvis en lærer synes, hun har nogle problemer, mener Eva Termansen.

- To sæt øjne ser bedre, og i det hele taget ser vi forskelligt på tingene. Måske sker der noget helt andet i klassen, end man gik og troede, siger Jens Funk.

Metoden bliver også brugt, når der kommer praktikanter fra seminariet. De lærer desuden at sende 'jeg-budskaber' til eleverne. I stedet for at sige 'du skal' siger lærerne 'jeg vil gerne have, at du gør'. Ligesom praktikanterne lærer at rose eleverne, hver gang der er grund til det.

Tiden bruges på skolen

- Hvis jeg har haft en dårlig time, så taler jeg i dag med de andre om det, og det betyder, at jeg ikke længere føler den afmagt, jeg tidligere kunne have. Måske når jeg endda frem til, at der også var noget godt i den time, fortæller Kirstine Sort Jensen.

- Her er en rar stemning på skolen, og efterhånden bruger vi al vores forberedelsestid her. Der er altid lærere på skolen, næsten ligegyldigt hvornår man kommer, siger Gunner Olsen, der er tillidsrepræsentant.

De fem lærere fortæller, at de er holdt op med at tælle minutter, fordi de oplever, at ledelsen har tillid til dem. De kan heller ikke huske, at de har fået nej til noget, de har foreslået, hvis de har kunnet argumentere for deres forslag.

- Lærerne afleverer ikke sedler over tidsforbrug, de administrerer selv, siger skoleleder Kjeld Jakobsen.

Grundtesen på skolen er, at man først ser på den sunde fornuft. Hvis en ide ikke skader nogen, går man i gang og afprøver den.

Man gør også noget ud af at modtage nye lærere godt. De bliver sat i team med 'gamle'. Tårs Skole har i de seneste år fået omkring tre nye lærere hvert år.

Færre konflikter

Vi har langt færre konflikter mellem lærere og børn, efter vi er begyndt på vores projekt. Vi oplever også, at børnene bliver bedre til at klare interne konflikter selv, siger lærerne.

Skoleleder Kjeld Jakobsen fortæller, at de også har oplevet, at børnene sagde fra over for en lærer, fordi de fandt, at læreren var for restriktiv.

- Det er svært at falde ind som lærer, når børnene siger fra, men det betyder jo bare, at det er vigtigt, at alle er med i projektet. I det her tilfælde ville børnene ikke acceptere den behandling, de fik, fordi de var vant til noget andet.

- Det kan være svært for unge lærere at arbejde på denne måde, siger Gunner Olsen.

- Når man er ung og nyuddannet, er man usikker og kan have brug for nogle faste måder at reagere på. Mens vi prøver at reagere på dét, der sker lige nu og her. Man skal turde slippe styringen.

Lærerne er enige om, at det er noget, man burde arbejde med allerede på seminariet.

- Vi udstiller aldrig et barn over for de andre i klassen. Jeg var for nylig ude for et barn, som sad og grinte hele tiden, mens eleverne arbejdede hver især. Drengen forstyrrede de andre. Jeg sagde til ham, at jeg godt kunne se, at han havde det sjovt, men at vi var i gang med noget andet, det var ikke tid til sjov og grin lige nu. Men jeg sagde det kun til ham, jeg brølede det ikke ud i klassen, fortæller Eva Termansen.

Lærerne siger, at de da stadig skælder ud, når det er nødvendigt.

- Jeg mødte en dag et barn, der skrev med rød tusch på muren. Jeg sagde til hende, at når jeg så hende gøre det, blev jeg gal, men at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige lige nu, men at jeg ville fortælle hendes klasselærer det. Hun var ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg var vred. Men man kan godt behandle hinanden med respekt og ikke råbe op, siger Lene Thaarup.

En bedre voksen og lærer

Det nyeste tiltag i lærergruppen er at videofilme klassen for at se på relationer mellem lærer og enkelte elever. Det sker naturligvis med forældrenes tilladelse og er kun til internt brug. Meningen er, at læreren først ser filmen alene og prøver at reflektere over de metoder, de arbejder ud fra. Senere ser læreren filmen sammen med en kollega og taler om den.

- Vi skal blive mere bevidste om, hvornår vi bruger de enkelte teknikker, siger Kirstine Sort Jensen.

Lærerne vælger enkelte børn ud på filmen, for eksempel et barn på vej ud i kriminalitet eller én, som læreren har det dårligt med.

- Det handler om at blive en bedre voksen og lærer for børnene, siger Lene Thaarup.

Hun fortæller, at hver gang de går i gang med noget nyt, får hun sommerfugle i maven.

- Men man bliver helt afhængig af det. Vi kan ikke stoppe nu. Jeg kan ikke forestille mig, at dette ikke skal fortsætte, til jeg er 67 år.

Forældrene skal være med

Også forældrene forsøges involveret i projektet. For eksempel har der været møde om ordensregler, og på forældremøderne prøver lærerne også at indlægge et kort oplæg om pædagogik.

Tidligere i projektet oprettede man en tænketank med 10-12 forældre. Her talte man blandt andet om, hvordan forældremøderne kunne blive bedre.

- Forældrene fortalte os, at de blev utrygge over noget af det, vi sagde, at de følte sig som små personer over for en styrende lærer, når de kom på skolen. Vi fik at vide, at vi ikke var gode til at hilse ordentligt og give hånd. Vi blev skældt ud for at have glemt kaffen, og fordi der ikke var en lille blomst på bordet til at hygge. De fortalte os, at det betød noget, siger Jens Funk.

Men tænketanken var også en frustrerende oplevelse, fortæller lærerne. Det var svært at arrangere møder, fordi der ikke var mange forældre, der meldte sig på forhånd. Derfor er tænketanken droppet i dette skoleår, men planen er, at ideen tages op igen senere. Måske ved at diskutere bestemte episoder med forældrene.