Hvis ikke lærerne selv går i gang, tager initiativer og definerer, hvad det gode lærerarbejde eller det gode lærerliv er for dem, så vil andre komme med deres krav til lærerne. Det er nu, det skal ske, siger konsulent Per Bøjlund.

Han var oplægsholder og indpisker på den konference om 'Det gode lærerarbejde', som Lærerforeningen holdt i slutningen af marts på kursusejendommen Frederiksdal. Det handlede blandt andet om organisationsstruktur, om den enkeltes ansvar, om at vise hinanden omsorg, diskutere mål og metoder og om at arbejde politisk mod målene.

Per Bøjlund er selv uddannet lærer og cand.pæd.psych. og har i de seneste ni år haft et konsulentfirma. Desuden har han et eksternt lektorat på Danmarks Lærerhøjskole i organisationspsykologi.

På konferencen blev der indimellem lagt i kakkelovnen til hele lærerstanden.

- Det er nu, I skal i gang. Lad være med at skrue jer ned i depressionen, find det positive, det, der engagerer jer, opstil realistiske projekter og åbn jer mod det omgivende samfund, lød nogle af hans mange bud på, hvordan man kommer videre.

Ny arbejdskultur

- Lærerne har fået et langt bedre fysisk arbejdsmiljø. Men samtidig er antallet af anmeldte mistænkte arbejdssygdomme steget eksplosivt, sygefraværet er steget, især på grund af belastningsskader, og det psykosociale arbejdsmiljø er i mange tilfælde forringet. Det skyldes utidssvarende arbejdsorganisation, stress på grund af hastige forandringer og øgede krav til effektiviteten samt dårlig indpasning af ny teknik, lød det fra Per Bøjlund.

Ser man på arbejdskulturen, er alle gået fra at arbejde 37 timer om ugen til at være deres profession 24 timer i døgnet. En lærer skal i dag bruge sin person og sin personlighed på arbejdet, og mange lærere søger selvudviklende kurser, fordi de har indset, at det er dén vej, det går, lød meldingerne på konferencen.

Et lukket miljø

Per Bøjlund talte om den lærende organisation - at en gruppe af mennesker, der arbejder sammen hele tiden, udvikler sig og ikke stivner i et uhensigtsmæssigt mønster.

Det blev fremført, at en organisation skal kunne forny sig uden at være tvunget til det af krise. Den skal kunne håndtere forandringer, udnytte stordriftsfordele inden for viden og kunne fostre kreativitet.

- Grundlæggende er forudsætningerne til stede for det gode lærerarbejde og den lærende organisation, men de skal udvikles, siger Per Bøjlund.

Han definerede den lærende organisation som et samarbejdsredskab, hvor styringen ikke nødvendigvis befinder sig hos ledelsen.

- Lærerne skal åbne mod det omgivende samfund. For eksempel se på, hvad forældrene er for nogle, og bruge dem og deres viden i skolen.

- Mange lærere ville have godt af at arbejde på en anden arbejdsplads i nogle år eller hente folk ind i skolen udefra. Få nogle ledere ind, der kan fortælle om, hvordan man organiserer sig og udvikler sit arbejde andre steder. Man skal være kritisk, men det er vigtigt med impulser fra andre miljøer, siger Per Bøjlund.

Han mener, at lærerne har mistet handlekraft, fordi de er angste for at begå fejl. De glemmer at vise omsorg for hinanden på arbejdspladsen, og de er ikke åbne over for hinanden. Han opremser både den enkelte lærers problemer og Lærerforeningens problemer. Og han kommer med handleanvisninger til såvel den enkelte lærer som til foreningen lokalt og centralt.

- Fagbevægelsen har stået og rodet med alle vedligeholdelsesfaktorerne såsom løn, lokaler, frihed, fester, ferier og den slags, men den har ikke interesseret sig for motivationsfaktorerne - magt, ansvar, indflydelse, udvikling, kreativitet, anerkendelse, medbestemmelse . . . Det er dér, der sker noget.

- Og de gange, I har prøvet noget andet, har I været alt for nemme at banke på plads, når I har mødt modstand, mener Per Bøjlund.

- Med den skjulte disciplinering, der er sket i mange fagforeninger, har man banket energien ud af medlemmerne. Så det er ikke dér, initiativerne kommer fra.

- Lærerne er pæne, og i al jeres pænhed er I utroligt dominerende. Pænheden dækker over berøringsangst og præstationsangst, angsten for at begå fejl.

Alle skal ikke være med

Der kom mange bud fra konferencedeltagerne om, hvordan man kan finde frem til det gode lærerarbejde. Der var gruppearbejder om, hvad deltagerne mener det gode lærerarbejde er, hvis de skulle se det udefra. Hvad det er for dem selv, og hvordan man arbejder sig hen imod det. Hvilke forhindringer kan der være, og hvordan overvinder man den modstand.

Ifølge Per Bøjlund nytter det ikke noget at sætte projekter i gang ovenfra, som ikke er funderet i medarbejderne. Hvis ikke medarbejderne er med på ideerne, går det galt. Men alle medarbejdere behøver ikke at være med.

- I lærerkulturen er det meget sådan, at hvis man taler om et bestemt projekt, og der så er fem lærere, der ikke vil være med, så ender det med, at ingen går i gang med projektet. På andre arbejdspladser vil man løse dette, ved at de interesserede går i gang, og de fem ikke bliver yderligere involveret. De har sikkert deres gode grunde til ikke at være med, og man kan ikke bygge noget nyt på nogle, der ikke er interesserede, siger Per Bøjlund.

Begynd i det små, find de områder, hvor I kan lave en succes, styrk jeres selvværd, lyder hans råd.

- Som lærere har I fået en høj faglighed via jeres uddannelse, men I har ikke i løbet af uddannelsen lært at forholde jer til det personlige, det sociale, samarbejdet. Det er jeres eget arbejde at få det med. Ligesom I skal lære at dokumentere, hvad I gør. I skal argumentere og på den måde udvikle jer, ligesom andre faggrupper gør det, siger Per Bøjlund.

Succes og selvværd

Han fortæller, at man kun må begynde på to ting ad gangen. Det kan overskues, og der er en mulighed for succes. Man skal vide, hvad man er god til, og sætte succeshistorier i gang. Det giver selvværd.

- Når man som organisation går i gang med noget nyt, skal man sørge for at have et fælles grundlag, man skal udvikle et fælles sprog og en fælles kultur, sørge for en ordentlig uddannelse af lederne og så synliggøre opgaven, siger Per Bøjlund.

Han efterlyser større evne til systematik hos lærerne som gruppe.

- Lærere er ofte dårlige til at arrangere møder og tage initiativer. Se for eksempel et forældremøde. Her sker det alt for tit, at læreren ikke har besluttet, om det skal holdes i klasseværelset eller på lærerværelset. Der er ikke opslag til forældrene om, hvor de skal gå hen. Læreren har ikke lavet kaffe eller tænkt på blomster til at hygge lidt, og hun tager ikke initiativet til at byde velkommen og præsentere aftenens program. Læreren skal have overblikket, initiativet og være præcis i sin form og udtalelser, mener Per Bøjlund.

- Hvis I blev mødt så skødesløst i en forretning eller en bank, som I ofte møder forældrene, så ville I gå igen. I ville beklage jer over dårlig service.

Efter en konference med mange problemformuleringer og handleanvisninger slutter Per Bøjlund med at sige, at måske er alt dette let sagt, men det er bestemt ikke let gjort.

- Men det er også dét, der gør det skægt at leve, ikke? spørger han. Og det hele kan begynde med en lille, men svær opgave, som han introducerede undervejs. Nemlig hvordan man begynder at se det positive i arbejdet og samle på de gode oplevelser.

- Du begynder om morgenen med at putte fem tændstikker ned i din højre lomme. Hver gang du i løbet af dagen oplever noget positivt, hver gang der sker noget godt, så tager du én tændstik fra højre lomme og flytter over i venstre lomme. Sådan begynder træningen, men det er ikke let.

Begynd i det små, find de områder, hvor I kan lave en succes, styrk jeres selvværd