An-Mari Voss

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I påskeferien modtog vi den sørgelige meddelelse, at vores kollega An-Mari Voss var død.

An-Mari Voss var lærer på Nymarksskolen i over 30 år, da hun i efteråret 1997 måtte sygemelde sig.

Vi har mistet en kollega, der ikke var bange for at tage nye udfordringer op både fagligt og personligt, og en kollega, der turde kæmpe for sine holdninger.

An-Maris fine menneskelige egenskaber satte hende i stand til at åbne elevernes øjne for den verden, der lå uden for skolen. Hun havde en klar fornemmelse for, hvad eleverne indeholdt, hendes mål var at gøre dem livsduelige, så de var godt rustet til voksenlivet.

An-Mari var selv et meget kreativt menneske, og hun havde stor forståelse for at udvikle disse sider hos eleverne, hvilket vi stadig vil kunne glæde os over på skolen, da mange af de ting, eleverne fremstillede i An-Maris timer, stadig hænger på væggene.

Kollegerne på Nymarksskolen