Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mads Steffensen: Godt, I kunne komme, for den er helt gal derude. Der er en lytter, som har skrevet ind. Lad os kalde ham Preben. Han skriver sådan: Jeg er en lærer, som er havnet i noget af et morads, og jeg aner ikke mine levende råd. Sagen er, at mit arbejde slet ikke hænger sammen. Skoledagen er så lang, at eleverne sover hen over bordene i de sidste timer. De nationale test viser ikke, hvordan det går med eleverne, og jeg bruger meget af min tid på at skrive elevplaner, som ingen læser. I mellemtiden er der hele tiden nogle, som skifter til en privatskole, fordi de er trætte af alle de her ting. Men det er jeg altså også! Jeg ville meget hellere undervise, men det har jeg næsten ikke tid til. Samtidig har jeg en virkelig forstående minister, så jeg kan ikke blive rigtig vred på hende! Hvad skal jeg gøre?
Mads: Ja, hvad siger I, monopol, han er da i noget af et dilemma! Masser af problemer, og så kan han ikke engang blive vred! Hvad siger du, Søren?
Søren Fauli: Jamen, det lyder altså helt vildt. Kan han ikke … nej. Uha, den er svær.
Mads: Vi går lige videre til en af de andre. Asger, hvad skal han gøre?
Asger Aamund: Han skal træde i karakter. Enten må han stikke piben ind og leve det, som det er - uden at blive vred. Eller også må han starte sin egen skole. Så kan han indrette skolen, så han kan bruge tiden på undervisning. Det skal der nok være nogle kunder til - det lyder ærlig talt dødssygt, som det er.
Mads: Starte en skole … ja, er du kommet i tanke om noget, Søren?
Søren: Han må ikke give op. Det er ikke nogen løsning at starte sit eget. Det handler jo om hele folkets skole. Han må arbejde på at ændre tingene - også selv om han har en sød minister.
Mads: Hvad siger du, Pernille. Det er da vist ovre i din afdeling?
Pernille Rosenkrantz-Theil: Ja, mon ikke jeg allerede har sagt noget om det … jo: Vi skal ikke have én slags skoler med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for Flora Anemone og Tjalfe, så den løsning duer ikke. Jeg synes, der skal ske en genkickstart af folkeskolereformen. Der er nogle elever, der har haft rigtig god gavn af kortere skoledage med supplerende hjemmearbejde. Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle høre mig selv sige. Og Preben, afskaf nogle papirtigre. Det vil være mit råd til dig. Og det er da dejligt, at du godt kan lide din minister. Hej Preben, hvis du lytter med …
Mads: Hold da op, Pernille, der var mange ord og ikke så mange løsninger. Men vi er desværre løbet tør for tid, så vi må nok lægge den ned og sige, at det var en slags svar til Preben. God vind, Preben. Måske vinder du en T-shirt.
Læs den rigtige historie i artiklen:
Bunken vokser på ministerens bord