Skolereformen kræver Åben skole, og landets museer vil meget gerne have klasserne på besøg. Men en del lærere tænker med skepsis tilbage på deres barndoms museumsture som fulde af støvede genstande, der ikke måtte røres og krav om andægtig stilhed. Og så bliver de væk med deres klasser, oplever folkene bag projekt Learning Museum. 

Projektleder Tine Seligmann fortæller, tankegangen er, at museet ikke skal være et sted hvor klassen kommer og får hældt viden på af en museumsformidler, mens læreren går og holder orden på tropperne i baggrunden. I stedet skal eleverne selv producere viden, fortæller hun.

Hun mener også der er lidt mærkeligt at forståelsen mellem skoler og museer ikke er bedre, for skoletjenester har jo eksisteret i årevis. Alligevel har mange lærere og lærerstuderende svært ved at se hvad de skal med museerne. Lærerne føler ikke at museet er deres domæne. Men Tine Seligmann ser skolereformen som en stor chance for at ændre på dette. Det kræver at lærerne begynder at tænke på museerne som et godt tilbud, men også at museerne ændrer tankegang i forhold til skolerne: 

"Museerne skal være villige til at afgive noget af deres autoritet og tage andre ind, for eksempel skoler" siger Tine Seligmann og trækker lidt på det, da hun bliver spurgt om de så er det. "Men der er virkelig sket et skred i museumsverdenen i de sidste par år. Læringssynet er ændret, så det ikke længere handler så meget om vidensmål, som om lærings- og kompetencemål."

Elever skal være aktive vidensproducenter

Learning Museum har blandt andet udviklet et undervisningsforløb, der aktiverer eleverne, så de selv producerer viden. I den udvikling har lærerstuderende været en central resurse og har blandt andet udviklet apps til Den fynske landsby, undervisningsforløb til Sorø Kunstmuseum og fysikundervisning på Kvindemuseet i Aarhus.

Det nye læringssyn har dog på ingen måde fået museerne at opgive ideen om at give sine besøgende, herunder skoleklasser, et ordenligt skud almen dannelse: "Den almene dannelse er helt central i museumsformidlingen. Den fane holder vi højt. Men almen dannelse er også en kompetence."

Få museet hjem på skolen

Ikke alene skal lærerne nu tage deres klasser med ud, herunder på museum, museerne gør sig også klar til at komme ud til skolerne. Og det synes Tine Seligmann er en god ide. "Ja, det skal jo selvfølgelig give mening at gøre det, og her er der stor forskel på kunstmuseerne og de kulturhistoriske museer. Det giver bedre mening at formidle kunsten der hvor kunsten er, og der er på museerne. Mens de kulturhistoriske museer bedre kan arbejde med emnekasser fulde af reproduktioner af tøj og redskaber og den slags."

Når museerne åbner sig for den slags 'ud af huset'-tilbud, kan det også blive mere overkommeligt for skoler, der ligger langt fra museerne, at benytte sig af den ressource, de er. Ofte er der nemlig store praksiske og logisiske problemer forbundet med at få klassen fragtet til og fra museerne.

Tænk tværfagligt

En del af Learning museum-projektet har også været at få lærere fra nye fag til at tænke på museer som gode steder at henlægge en del af undervisningen. Traditionelt har det været fagene historie, samfundsfag, dansk og billedkunst, der har været de mest flittige brugere af de danske museer. Der er stadig meget velkomne, men Tine Seligmann opfordrer lærerne til at tænke mere tværfagligt i forbindelse med museumsbesøg. For eksempel ved at historie og billedkunst besøger et museum sammen og får øjnene op for nye perspektiver af de genstande de ser. "Jeg har for eksempel oplevet en historielærer få lidt af en aha-oplevelse gennem et kunsthistorisk undervisningsforløb på et museum. På den måde er det ikke kun eleverne, der har udbytte af museumssamarbejdet, det kan lærerne også få. Og hvis flere fag går sammen om et museumsbesøg, kan det være overkommeligt at arrangere, både økonomisk og i forhold til timer."

Der var temadag om folkeskolereformen, Åben skole og nye Fælles mål arrangeret af Museerne i Fredericia i samarbejde med dan faglige forenng Falihos i sidste uge.