Mellem ministre

Den vundne sag om en lærers fradrag for anskaffelse af edb-udstyr til forberedelse af undervisning har fået både undervisningsminister Ole Vig Jensen (Det Radikale Venstre) og forskningsminister Frank Jensen (Socialdemokratiet) til at skrive til skatteminister Carsten Koch.

I et brev af 11. marts svarer skatteministeren, at Told- og Skattestyrelsen vil orientere ligningsmyndighederne om Landsskatterettens kendelse.

Landsskatteretten har afgjort en lærers ret til fradrag for udgifter til anskaffelse af edb-udstyr.

Sagen vedrørte en gymnasielærer, der underviste i fysik, kemi og naturfag. Han anskaffede sig en computer med tilhørende printer til benyttelse ved forberedelse af undervisningen i hjemmet. Prisen var henholdsvis 17.493 kroner for computer og 3.300 kroner for printer. Der var ikke ydet tilskud til anskaffelsen.

Folkeskolelæreres forhold minder om gymnasielæreres. Det er derfor af interesse for lærere ansat i folkeskolen, i hvilken udstrækning de principper, der er fastslået i afgørelsen, også kan finde anvendelse ved en bedømmelse af deres adgang til at foretage et skattemæssigt fradrag for afskrivning på edb-udstyr.

På det pågældende gymnasium var der opstillet 20 computere til brug for eleverne i og uden for undervisningen i skolens åbningstid. Herudover var der opstillet tre computere i lærerværelset, der tillige anvendtes som spiselokale, til ophold i mellemtimer med videre. Disse maskiner var derfor ikke anvendelige til brug for forberedelse i undervisningen, men alene til brug for udskrivning af undervisningsmateriale med videre produceret af læreren, typisk ved forberedelse hjemme. Sagen er rejst og vundet af Gymnasieskolernes Lærerforening.

I overensstemmelse med tidligere praksis lagde Landsskatteretten i denne afgørelse vægt på:

- at der efter bestemmelserne i afskrivningsloven kan afskrives på driftsmidler, der anvendes helt eller delvist erhvervsmæssigt,

- at edb-udstyret var anvendt i forbindelse med den løbende indkomsterhvervelse,

- at anskaffelsen ikke var begrundet i private hensyn,

- at anskaffelsen ikke havde forbindelse med sikring af en fremtidig indkomsterhvervelse, og dermed ikke var en anlægsudgift,

- at edb-udstyret i indkomståret var anvendt i forbindelse med den løbende indkomsterhvervelse,

- at der er en formodning for, at edb-udstyret også anvendes privat, når det er opstillet i hjemmet,

- at gymnasiebekendtgørelsen nævner, at edb skal integreres i undervisningen, og

- at det i praksis ikke var muligt at anvende de på skolen opstillede computere til brug for forberedelsen.

Det nye i afgørelsen i forhold til tidligere afgørelser var, at læreren ikke underviste i faget datalære eller anvendte edb-udstyret i forbindelse med afholdelse af efteruddannelseskurser, medlemskontakt, udgivelse af tidsskrifter med videre, men alene benyttede udstyret til forberedelse af sin undervisning.

Krav om inddragelse af edb

Det fremgår af folkeskoleloven, at edb skal integreres i alle fag.

Tilsvarende er angivet i Undervisningsministeriets faghæfter for de enkelte fag, og hertil kommer, at det i de vejledende læseplaner - som 90 til 100 procent af landets skoler anvender - er angivet, at edb er egnet til inddragelse i undervisningen.

Der vil derfor ofte være tilfælde, hvor en opfyldelse af lovens krav til anvendelse af edb i undervisningen gør det nødvendigt for folkeskolelærere - som for gymnasielærere - at have adgang til eget edb-anlæg. Hertil kommer nødvendigheden af at benytte edb-udstyret til den almindelige forberedelse.

Juridisk bedømmelse

Den juridiske bedømmelse beror på, om udgifterne til anskaffelse af edb-udstyret har en karakter, der gør dem fradragsberettigede efter statsskattelovens paragraf 6, stykke 1, litra a, det vil sige, om udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. De relevante problemstillinger er dels afgrænsningen til privatudgifter og dels, om der er en tilstrækkelig nær forbindelse mellem anskaffelsen og indtægten.

Efter statsskattelovens paragraf 6 kan der ikke opnås fradrag for udgifter til privatforbrug, idet disse slet ikke - eller kun indirekte - har betydning for indkomsterhvervelsen. Det er således næppe muligt at opnå fradrag for udgiften til anskaffelse af edb-udstyr, hvis det må formodes, at udgiften ville være afholdt, uanset om folkeskolelæreren havde indtægtsgivende arbejde eller ej. Formålet med anskaffelsen samt den faktiske brug af edb-udstyret er af afgørende betydning. Som eksempel på privat anvendelse kan nævnes anskaffelse af spil, skatteberegningsprogrammer og brug til privat korrespondance.

Det er tidligere blevet fastslået, at bestemmelsen i statsskatteloven ikke indeholder hjemmel til et krav om direkte årsagssammenhæng mellem udgift og indtægt, forstået på den måde, at en lønmodtager kun kan opnå fradrag, hvis den pågældende beviser, at han havde pligt til at anskaffe edb-udstyret og i yderste konsekvens ville blive afskediget, hvis udgiften ikke var afholdt. Anskaffelsen af edb-udstyret skal derimod være tilstrækkeligt relevant eller hensigtsmæssig for bestridelsen af stillingen. Det er her (formentlig fortsat) af afgørende betydning, om der på skolen er opstillet et tilstrækkeligt antal computere til brug for skolens lærere til brug for deres forberedelse af undervisningen.

Folkeskolelæreren må være forberedt på at kunne fremlægge relevante uddrag af undervisningsvejledningen og faghæfte for de enkelte fag, eventuelt tillige med en udtalelse fra skolelederen om nødvendigheden af at inddrage edb i den pågældendes undervisning, samt konkrete projekter, som den pågældende har udarbejdet på anlægget, til skattemyndighederne.

I hvilken udstrækning computeren anvendes privat, må i hvert tilfælde afgøres konkret. Bedømmelsen har en sammenhæng med afgørelsen om, hvorvidt der overhovedet kan opnås et fradrag, idet udgiften til anskaffelse af edb-udstyr, der i overvejende grad anvendes privat, slet ikke kan fradrages. Der er i praksis en tendens til at anerkende en privat anvendelse af computeren på cirka 25 procent, så det er muligt at fradrage omkostninger til anskaffelse af edb-udstyr med en erhvervsmæssig andel på 75 procent.

Kan afskrives

Som udgangspunkt er det ikke muligt at fradrage hele anskaffelsessummen i det år, computeren anskaffes. Derimod kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages så stor en del, der svarer til den skattemæssige afskrivning på det pågældende edb-udstyr. Der kan afskrives med op til 30 procent af anskaffelsessummen eller af det beløb, der for hvert af de følgende år henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Når den totale afskrivning i det enkelte år er opgjort, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages så stor en del, som svarer til den erhvervsmæssige benyttelse.

Edb-udstyr, der anvendes både privat og erhvervsmæssigt, afskrives efter reglerne i afskrivningslovens afsnit II vedrørende 'Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål'. Afskrivningen skal opgøres særskilt for hvert enkelt driftsmiddel. Er summen per middel ved indkomstårets begyndelse nedbragt til 8.600 kroner (1996) eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud.

Efter afskrivningslovens ordlyd synes der ikke at være adgang til at foretage straksafskrivning i anskaffelsesåret for et driftsmiddel, der benyttes både privat og erhvervsmæssigt og har en anskaffelsespris på under 8.600 kroner. Landsskatteretten har dog i den omtalte sag anerkendt straksafskrivning på et sådant aktiv, ligesom afskrivningsloven i forbindelse med en lovændring forventes at blive ændret, så denne adgang til at foretage afskrivning bliver reguleret direkte af loven. Hvis skattemyndighederne ikke anerkender en adgang til at foretage straksafskrivning i anskaffelsesåret for et sådant driftsmiddel, kan der foretages en skattemæsig afskrivning på aktivet på 30 procent i anskaffelsesåret. I det efterfølgende år kan aktivet herefter afskrives fuldt ud.

Er den erhvervsmæssige andel på 100 procent, foretages fradrag for afskrivninger efter reglerne i afskrivningslovens kapitel I, hvor opgørelsesmetoden er anderledes end den omtalte.

Da computer og printer i skattemæssig henseende er to særskilte driftsmidler, skal afskrivningen deles op. Afskrivning beregnes som vist i skemaet.

Printeren er i eksemplet (på trods af den omtalte usikkerhed om retsstillingen) afskrevet straks, idet den udgør en værdi på under 8.600 kroner. Når computeren er afskrevet til en værdi under 8.600 kroner (1996), vil denne også kunne afskrives fuldt ud.

Der er alene fradragsret for den erhvervsmæssige andel på 75 procent. For så vidt angår printeren, betyder dette, at fradraget vil udgøre 2.475 kroner, og det samlede fradrag bliver da 13.120 kroner. Det skal dog bemærkes, at der for hvert indkomstår ikke kan foretages fradrag for de første 3.900 kroner, som er bundgrænsen for ligningsmæssige fradrag.

For god ordens skyld skal det bemærkes, at ved senere salg af maskinen vil læreren blive beskattet af en eventuel fortjeneste (herunder genvundne afskrivninger) ved salget, og læreren kan principelt blive beskattet af en skønnet værdi af computeren, hvis den overgår fra den delvist erhvervsmæssige anvendelse til fuld privat anvendelse. Et eksempel herpå er det tilfælde, hvor folkeskolelæreren pensioneres. Der kan ikke foretages afskrivning i afståelsesåret.

Konkret vurdering

De mange afgørelser på området medfører, at fradragsretten i stor udstrækning må formodes at blive anerkendt af myndighederne. Hvorvidt der i det enkelte tilfælde er adgang til at foretage afskrivning på edb-udstyr, vil dog altid bero på en konkret vurdering. Der kan derfor forekomme tilfælde, hvor afskrivning på edb-udstyr nægtes, selv om de nævnte betingelser synes at være opfyldt.

Jacob Hjortshøj er advokat, og Torben Hylleberg er advokatfuldmægtig i advokatfirmaet Bech-Bruun og Trolle i København.