Efter sommerferien skal alle 100 elever på Rønbjerg Skole gå i skole fra klokken 8 til 14 hver dag. Det sikrer dem flere ugentlige lektioner med lærere og tid til at lege med pædagoger. Og så koster det ikke ret meget at gennemføre denne form for helhedsskole.

- Vi kommer til at bruge 100.000 kroner om året på at udvide den samlede undervisning med 15 procent. Det er ikke ret meget ud af et samlet budget på fem millioner kroner, siger skoleleder Teddy Petersen fra Rønbjerg Skole, der har et spor på hver årgang til og med 6. klasse. Herefter skifter eleverne skole.

Teddy Petersen er manden bag modellen, som han kalder Leg & Læring. Han ynder også at betegne projektet som 'Den hele, rummelige skole'.

- Vi opererer både med undervisning og med ikke-undervisning i løbet af de seks timer, børnene er i skole. Men der er et klart skel mellem lærerne og pædagogernes arbejde, siger Teddy Petersen.

De første tre lektioner skal eleverne tilbringe sammen med deres klasselærer. Men der bliver ikke sat en klokke på, så lærer og elever finder selv ud af, hvor længe de vil arbejde med en opgave. Til gengæld får de en hel times frikvarter med tid til at spise madpakken fra klokken 10.30.

På det tidspunkt møder pædagogerne. Ikke for at overtage børnene, men for at forberede resten af dagen sammen med lærerne. Her kan de lave aftaler, planlægge og udveksle synspunkter.

Når frikvarteret er slut, fortsætter nogle af eleverne med undervisning sammen med deres lærere, mens andre går sammen med pædagogerne om rendyrket leg, kreative aktiviteter eller byggeprojekter. På den måde vil skolen styrke sit lære- og legemiljø.

- Hvis eleverne har lært en ny sang om formiddagen, kan de selvfølgelig godt synge den med pædagogerne om eftermiddagen. Og nogle skal måske have hjælp til lektierne. Men eleverne skal ikke modtage ny indlæring hos pædagogerne. Det er enten eller, siger Teddy Petersen.

Når klokken er 14, får eleverne fri. Herefter fortsætter pædagogerne i skolefritidsordningen eller i fritidsklubben, hvor de formelt er ansat.

Flere timer

Samtlige årgange får flere timer, når projektet træder i kraft. 1. og 2. klasse når op på 23 ugentlige lektioner, 3. og 4. klasse vil få 28, og 5. og 6. klasse skal have 29 timer om ugen.

- Dermed bliver vi den skole i landet, der giver eleverne mest undervisning. For eksempel får vores elever i 3. klasse seks timer flere om ugen end landsgennemsnittet på 22 timer, fortæller Teddy Petersen.

De ekstra timer vil give forældrene større indflydelse på deres børns skolegang.

- Vi vil ikke på forhånd afgøre, hvad timerne skal bruges til. Det skal klasselæreren finde ud af i samarbejde med forældrene og de øvrige lærere, siger Teddy Petersen og tilføjer, at det er oplagt at give eleverne flere dansktimer, hvis de har problemer med at læse.

- Hvis de har ondt i matematikken, skal de naturligvis have flere matematiktimer, og har de ondt i ryggen, skal de have mere idræt. Behovet i den enkelte klasse afgør, hvad eleverne skal arbejde med, siger Teddy Petersen.

I alt stiger det ugentlige timetal på Rønbjerg Skole med 14 timer. Det udløser en halv lærerstilling, og der bliver også en halv stilling til en pædagog. Reelt bliver der dog tale om to hele stillinger, fordi elevtallet tilfældigvis stiger efter sommerferien.

- De to halve stillinger viser, at det ikke er et spareprojekt. Det koster noget at gennemføre det, men det er et ganske lille beløb, blandt andet fordi vi kun behøver at lade skolebussen køre én gang om eftermiddagen, fordi alle børn får fri på samme tid. I dag kører den tre gange, siger Teddy Petersen, der har regnet ud, at det vil koste omkring en million kroner, hvis samtlige ti skoler i Skive Kommune indfører hans model. Det svarer til en procent af kommunens skolebudget på 100 millioner kroner.

Fremtidens skole

Foreløbig skal projektet prøves af på Rønbjerg Skole i tre år. Men Teddy Petersen er overbevist om, at modellen i løbet af fåår vil slå igennem over hele landet.

- Fremover vil flere og flere mennesker komme til at arbejde på flekstid, så i mange familier vil der være én, der har mulighed for at være hjemme, når barnet får fri fra skole. Under alle omstændigheder får flere familier mulighed for at vælge, om de vil bruge en fritidsordning. Det kan de færreste i dag, fordi børnene allerede får fri fra skole til middag. Derfor er de tvunget til at lade barnet gå i en fritidsordning, siger Teddy Petersen.

I samme åndedrag afviser han tanken om at tage skridtet fuldt ud til en heldagsskole i stedet for.

- I en heldagsskole er der tale om opbevaring frem til kl. 17.00, mens helhedsskolen er et udtryk for den rummelige skole, der samtidig giver forældrene chancen for at være sammen med deres børn. Det er forskellen, siger Teddy Petersen.

Henrik Stanek er freelancejournalist.