F-faktoren bør tages op ved de kommende overenskomstforhandlinger, mener Kommunernes Landsforening, KL.

Dermed kan forhandlingerne spidse til, for forberedelsesfaktoren er efter lærernes opfattelse ikke til forhandling.

- Med diskussionen i vores kredse har jeg svært ved at se, at F-faktoren ikke bliver et overenskomsttema. Det bør tages op, om vi skal holde fast i princippet en til en som forberedelsesfaktor over hele linien, siger Søren Andersen, som er formand for KL's lønudvalg.

Dermed lægger han op til en differentieret forberedelsesfaktor, mens KL i øvrigt ikke satser på markante ændringer i arbejdstidsaftalen.

- Vores grundlag for at gennemføre ændringer er ikke gode nok. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at papirvældet er en opfindelse, som DLF har påtvunget os. Derfor vil vi gerne være med til forenklinger, siger Søren Andersen.

Meldingerne fra KL-forhandleren kom på Danmarks Lærerforenings overenskomstkonference i Køge i sidste uge og var faktisk de eneste offentlige krav fra KL på nuværende tidspunkt.

Til gengæld orienterede Søren Andersen grundigt kredsformændene om intentionerne med KL's debatoplæg om et nyt lønsystem. Et system, der opererer med en grundløn (forhandles centralt), kvalifikationsløn (afhængig af uddannelsen), resultatløn (kvalitetsvurdering) og endelig en decentral løn (forhandles i hver enkelt kommune).

Reguleringen til salg

Kredsformændene afviste kategorisk en udbygning af den decentrale løn, mens der blev blødt op på holdningen til reguleringsordningen. Det er en ordning, der i en vis udstrækning sikrer, at offentlige ansattes løn følger udviklingen på det private arbejdsmarked. Dele af reguleringsordningen bruges desuden til finansiering af den decentrale lønpulje.

Fra flere grupper var meldingen, at reguleringsordningen kunne sælges.

- Hvis vi kan få noget andet og bedre i stedet, så bør vi overveje at sælge reguleringsordningen, sagde hovedstyrelsesmedlem Bjarne Krogh på en af de ni gruppers vegne.

Derimod var kredsformændenes meldinger om F-faktoren meget klare. Forringelser af den er ensbetydende med konflikt, mens den decentrale løn ikke nødvendigvis kommer på listen over konflikttemaer.

Hvis den decentrale løn begrænses, organisationsopdeles eller bruges til personalepolitiske tiltag efter aftale med organisationerne, så kan man leve med den. Men bruges den udelukkende som et ledelsesredskab, så vil lærerne ikke have med den at gøre, lød det fra grupperne, der ofte var uenige i spørgsmålet om anvendelsen af den decentrale løn.

Arbejdstidsaftalen skal der ikke pilles afgørende ved. Dog mente flere kredsformænd, at arbejdstidsaftalen på visse områder kan blive overenskomsttemaer.

I den forbindelse kom diskussionen også til at handle om, hvorvidt det er lærerne, der skal betale for forbedringer af arbejdsvilkårerne ved at forbedre arbejdstidsaftalen - for eksempel i form af større centrale akkorder.

Ny konference

Efterhånden som opsamlingen skred frem, var ønskerne ved at være mange og omfattende. Det fik formanden for lærerforeningens faglige udvalg, Stig Andersen, til at præcisere, at ønskerne også skal prioriteres.

- Vi er med konferencen nået et pænt stykke, men det har stadig form af en ønskeseddel. Vi må finde ud af, hvad kredsene og medlemmerne helt konkret ønsker, og hvor langt de vil gå. Prioriteringen af kravene bliver den vigtigste del af debatten, sagde Stig Andersen, og henviste til den diskussion, der skal være i kredsene og blandt medlemmerne inden overenskomstkongressen.

Jørn Mohr, formand for Birkerød Lærerkreds, bad om en ny kredsformandskonference inden kongressen.

- Vi har nærmet os hinanden, og vi skal nu hjem og file nogle af tingene til. Hvis ikke vi mødes igen inden kongressen, bliver det måske knap så nemt at opnå enighed på overenskomstkongressen, sagde han. sjon