Det offentlige aftalesystem er i krise, og spørgsmålet er, om systemet overlever overenskomstforhandlinger i 1997. En redning for det kommunale forhandlingsfællesskab KTO kunne være fælles urafstemning og bindende KTO-samarbejde på lokalt plan.

Det mener arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen på baggrund af deres bog Forligsmagerne. Bogen er en sociologisk afdækning af overenskomstforhandlinger siden 1987 samt om de ændringer, der er sket i det offentlige aftalesystem.

- Sygeplejerskernes enegang og lærernes dobbeltnej i 1995 viser, at der er så voldsomme problemer i det kommunale aftalesystem, at det er tvivlsomt, om det kan overleve, siger Jørgen Steen Madsen.

Men det er ikke kun begivenhederne i 1995, der skaber problemer. Forandringerne med decentraliseringen har sat den offentlige sektor under pres og organisations- og aftalesystemet.

Krisen er tydeligst i KTO, der forhandler løn for de knap 620.000 kommunalt ansatte.

Problemet er, at det ikke er én samlet organisation men en koalition af 61 organisationer, der principielt er selvstændige enheder.

- Ofte er de interne konflikter i KTO mere interessante og mere afgørende end hovedkonflikten mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne, siger Jørgen Steen Madsen.

Mini-KTO'er

Decentraliseringen har været og er fortsat den største udfordring for fagbevægelsen, og det har konsekvenser for samarbejdet i KTO.

- Hvis organisationerne ikke skal miste indflydelse, så er det nødvendigt, at man etablerer forpligtende KTO-samarbejder i de enkelte kommuner, mener Jørgen Steen Madsen.

En mulighed for at styrke KTO både centralt og lokalt er, at man laver en samlet urafstemning. Det vil sige at lærere, jordemødre, pædagoger, sygeplejersker, HK'ere, musikere, læger, landmålere og mange andre tage samlet stilling til overenskomstresultatet.

Problemet er imidlertid, at organisationerne ikke ønsker at afgive kompetence på aftaleområdet.

- Men det er på det overordnede niveau, at beslutninger tages. Det er KTO, der indgår overenskomstaftalen for de kommunalt ansatte, selv om man ofte får det indtryk, at det enten er Danmarks Lærerforening eller Dansk Sygeplejeråd, der har ordnet det hele, siger Jørgen Steen Madsen.

Jesper Due og Jørgen Steen Madsen forudsagde for år tilbage, at der fremover ville blive fælles forhandlinger på det offentlige område. Staten og kommunerne på den ene side og de offentlige ansattes organisationer på den anden side af bordet. Den profeti lader stadig vente på sig.

- Vi kommer alligevel med samme forudsigelse nu. De kommunale arbejdsgivere kommer i klemme, fordi de statslige lønmodtagere har langt mere indflydelse end de kommunale arbejdsgivere, da det er staten, der i forhandlingerne med de statsansattes organisationer, fastlægger niveauet, siger Jørgen Steen Madsen.

De uformelle relationer har stor betydning i forhandlingssystemet. Det fungerer kun, hvis der er tætte, uformelle, tillidsfulde kontakter mellem arbejdsmarkedets parter. Ikke mindst i KTO-systemet, hvor risikoen for konflikter er betydeligt større, fordi KTO repræsenterer mere end en organisation.

- De uformelle relationer er en nødvendig forudsætning for at opnå resultater og varetage medlemmernes interesser. Men det er et tabubelagt område, der skaber et demokratiproblem, fordi medlemmer har svært ved at følge med i, hvad der egentlig foregår, siger Jørgen Steen Madsen.

Jesper Due mener, at hvis det nuværende KTO skal bestå, så skal der bruges mange uformelle kontakter for at skabe stabilitet.

Et system hvor man via uformelle relationer kan holde møder, der ikke har fundet sted, og hvor man kan holde kæft med tilbagevirkende kraft, hvilket ifølge Jesper Due er et område, hvor KTO har været meget stærkt.

- Skal man væk fra det uformelle og gøre tingene mere synlige, må man koble sig af KTO. Så kan forhandlerne nemmere orientere baglandet om, hvad der reelt er foregået, siger Jesper Due, som advarer mod den løsning.

Decentral redning

Skævdeling, altså den situation, hvor en faggruppe får lidt mere af kagen end de andre, har givet en stabilitet i KTO.

- Det har til gengæld gjort det svært for de kommunale arbejdsgivere at løse problemerne med rekruttering og fastholdelse, fordi markedsmekanismen sættes ud af kraft, når det kun er den ene side af bordet, der forhandler, siger Jesper Due.

Jørgen Steen Madsen mener, at netop skævdelingen var en af årsagerne til, at sygeplejerskerne sprang fra ved overenskomstforhandlingerne i 1995, selv om de fik tilbudt mere end de andre i KTO.

- De sagde nej, fordi de vidste, at så skulle andre have næste gang. Dermed ville KTO blive styrket og Dansk Sygeplejeråd indirekte svækket, siger Jørgen Steen Madsen, som mener, at KTO sprænges hvis en af medlemsorganisationerne går enegang ved overenskomstforhandlingerne i 1997.

Decentraliseringen og den decentrale løn, der har skabt mange problemer for de faglige organisationer, er kommet for at blive, mener de to forskere. Ikke mindst i lyset af arbejdsgivernes ønskeseddel til et nyt lønsystem. Desuden er der ingen, der regner med, at overenskomsterne vil udløse de store lønstigninger. Derfor skal der laves en fælles lønstrategi, hvis KTO skal have en betydning fremover.

- Forhandlingerne vil udarte sig til centraliseret decentralisering. Centralt vil man aftale en ramme, der skal udmøntes i kommunerne og på de enkelte arbejdspladser. Indretter man sig ikke efter det, mister de faglige organisationer deres legitimitet, siger Jesper Due.

- Af og til virker det som om, at det overrasker de faglige organisationer, at arbejdsgiverne har ønsker for et nyt lønsystem. Men de tider, hvor det udelukkende var arbejdstagerne, der kom med ønskelisten, er forbi, tilføjer han.

Jørgen Steen Madsen mener, at decentraliseringen kan bliver organisationernes redning.

- Det giver dem en chance for yderligere indflydelse, hvis de samles i bindende fællesskaber lokalt. På arbejdspladserne kan medlemmer se det fornuftige i at fagligt fællesskab, siger Jørgen Steen Madsen.