På papiret hedder det den sundhedsfremmende skole, selvværd - ligeværd, integration og medbestemmelse. I hverdagen er det frivillig idræt, morgenmad på skolen, tyrkisk førskole, lektiehjælp og brætspil efter skoletid.

Udviklingsprojekter er en stor del af hverdagen påØlby Skole. For tre år siden kom skolen med i projekt Den sundhedsfremmende Skole, hvor man ser bredt på sundhedsbegrebet og definerer det som fysisk, psykisk og social sundhed. Men også før det har man fokuseret på sundheden og det sociale i børnenes hverdag. Det er en nødvendighed på en skole, hvor der med tillidsrepræsentantens ord er mange klasser, hvor omkring en tredjedel af eleverne har problemer af faglig, social eller adfærdsmæssig karakter.

Spørgeskemaundersøgelser om trivsel i et par af klasserne har også været med til, at lærerne har fundet ud af at prioritere det sociale liv højt. Faktisk blev lærerne overraskede over, at der var så mange elever i en af klasserne, der ikke trivedes godt.

- Vi er nok ikke så gode til at prioritere det faglige, fordi vi tager os så meget af det sociale, siger tillidsrepræsentant Astrid Tyroll.

- Men hver gang vi er færdige med et nyt projekt, opdager vi, at vores opmærksomhed er blevet skærpet på et nyt område. Selv om vi for eksempel i en studiegruppe ikke synes, vi har haft tid nok, og at der ikke er sket noget, så viser det sig, at vi taler sammen på en anden måde bagefter. Vi er blevet mere bevidste.

- Blandt andet har vi holdt pædagogisk dag, hvor vi arbejdede med supervision. Flere af os var inden da imod supervision, og undervejs var vi frustreret over ikke at kunne nå så meget, men bagefter talte vi sammen på en anden måde. Og i næste skoleår har vi planlagt studiegrupper om supervision og om arbejdet i lærerteam.

- På den pædagogiske dag fandt vi også ud af, at mange ting havde udgangspunkt i forskellige drenge- og pigeroller, så det skal vi tale om næste gang, fortæller Astrid Tyroll.

Projektet Den sundhedsfremmende Skole får midler fra blandt andre EU, WHO og Danmarks Lærerhøjskole. I alt er 11 folkeskoler med.

Tilladt at bede om hjælp

Sidste år udførte man en trivselsundersøgelse på lærerværelset. Alle udfyldte spørgeskemaer og bagefter talte lærerne om resultaterne.

- Der var faktisk nogle af lærerne, der følte sig utrygge. Det må vi tage alvorligt, og det skal bruges som udgangspunkt for samtale, siger Astrid Tyroll.

Når en ny lærer begynder påØlby Skole er én af de andre blevet udnævnt til at være 'hjælper'. Det vil sige, at det er dén lærer, der har ansvaret for, at den nye bliver orienteret om, hvad man laver på skolen og også holder et øje med, at vedkommende trives. Den nye lærer har én fast person at gå til, hvis hun har spørgsmål.

- Det er også almindeligt acceptabelt for alle lærere at komme med problemer til kollegerne, siger Pia Borg, der er SSP-medarbejder og med i gruppen bag den sundhedsfremmende skole.

- Det er både tilladt at græde og råbe højt, og det er nødvendigt. Eller at klare tingene med sort humor. Indimellem oplever vi børn, der går fysisk amok, og så har man altså behov for at kunne tale med nogle om det eller at få hjælp til at klare situationen. Også hvis man er gangvagt og kommer ud i problemer med eleverne. Dér er det helt acceptabelt at bede om hjælp, siger Pia Borg.

- Men vi har talt om, at det ikke altid har været lige så acceptabelt at sige, at noget er gået godt, siger Astrid Tyroll.

- At komme hen på lærerværelset og sige, at man har haft en dejlig time eller en god oplevelse. Men det er vi blevet bedre til efterhånden.

Hyggen er vigtig

Baggrunden for Den sundhedsfremmende Skole er det sociale. Hyggen. Børnene skal føle, at de er med i et socialt fællesskab, når de møder op til morgenmad eller de kommer i lektiebiblioteket.

- Der skal være de lærere til stede, som der er brug for. Og vi ser heldigvis en blanding af ressourcestærke og -svage børn, der benytter tilbudene. Det er positivt, siger Pia Borg.

- Vi har haft kort- og brætspil på biblioteket her i vinter, og det har været godt besøgt. Børnene har hygget sig sammen med lærerne, og det er dét, vi gerne vil have.

- Mange af børnene er totalt foreningsløse, og det er nogle af dem, vi håber at ramme med den frivillige idræt og med spillene. Som SSP-medarbejder ser jeg også, at vi i kommunen generelt har en gruppe af børn i 12-13 års alderen, der er noget ude at svømme. Nogle kommer i fritidsklubben Myretuen, men mange holder op igen.

- Vi arbejder i Køge med det brede sundhedsbegreb, men det er bedst, når skolerne er med. Det nytter ikke, at 'fange' dem, man tror vil blive butikstyve. Det dur ikke, for kriminalitet og misbrug er kun symptomer på dårlig trivsel, siger Pia Borg.

I næste skoleår bliver sundhedsgruppen delt op i undergrupper, der skal på kurser på Danmarks Lærerhøjskole.

- Der er blandt andet en gruppe om elevernes medindflydelse og én om supervision. Det drejer sig om opkvalificering af lærerne. Det er personalepleje, og det er nødvendigt, for at vi ikke går i stå. Det er vigtigt, at man bliver forkælet lidt.

- Jeg kan godt frygte, hvad der vil ske, hvis vi skal have resultatløn og lignende. Det vil bremse en masse, siger Astrid Tyroll.

Trives man, kan man lære

Trivselsundersøgelsen, som nogle af skolens klasser har udført, vil fremover blive brugt i børnehaveklasserne. Dér har de fleste af børnene det godt og synes, det er sjovt at gå i skole. Den vil også blive brugt i forskellige klasser, hvis man føler behov for det.

- I den 7. klasse, der gennemførte undersøgelsen, var vi overraskede over, hvor mange der ikke havde det godt. Det viste os, at vi går i vores egen verden og ikke opdager sådan nogle ting, siger Astrid Tyroll.

Hun brugte undersøgelsen til at holde et forældremøde om trivsel og om kammeratskabets betydning for overhovedet at kunne lære.

- I min 3. klasse har vi også talt en del om at give. Det havde eleverne svært ved. Men sådan noget skal kun køre i en periode. Lige nu har jeg tre dominerende piger i klassen, der hele tiden slås indbyrdes og i løbet af kort tid kan smadre al undervisning, hvis de får lov. Dem taler jeg eller en anden lærer med hver dag efter skoletid, om hvordan dagen er gået. Det skal ikke være med den løftede pegefinger, men vi snakker om, hvordan de taler til hinanden.

- Det betyder, at jeg ser helt andre sider af de tre piger og har fundet ud af, at en af dem for eksempel er meget ensom. Det hjælper mig til at se dem med andre øjne. Vi har så travlt i hverdagen, ligesom deres forældre har travlt, siger Astrid Tyroll.

- Vi bruger godt nok pauserne eller vores fritid, men det giver simpelt hen så meget tilbage, og det vil jeg langt hellere end involvere forældrene og gøre det til et problem. Det skal selvfølgelig ikke holdes skjult for forældrene, dem vil jeg også gerne tale med, men at de tre piger slås indbyrdes, det er et problem her i skolen, og så skal det også løses her.

En af de ting, det kniber med påØlby Skole, er samarbejdet med forældrene. Mange af dem kommer kun nødigt på skolen. Det betyder, at nogle lærere vælger hjemmebesøg. Her har flere oplevet, at forældrene føler sig mere trygge.

Hvis børnene optræder, kommer der flest forældre, men selv her har lærere oplevet at stå og mangle et par 'skuespillere', når teaterstykket skulle opføres, og til et møde i en 2. klasse, hvor 15 ud af 16 forældre havde meldt sig på forhånd, og hvor der kom en konsulent udefra til at tale om læsning, mødte kun seks forældre op.