Et nej er det nemmeste at opnå ved den næste medlemsafstemning om et resultat af en overenskomstforhandling. Den erkendelse lå som en kold strøm under debatterne mellem kredsformænd og hovedstyrelsesmedlemmer på sidste uges konference og hovedstyrelsesmøde om næste års overenskomstforhandlinger.

Men samtidig var den gensidige lydhørhed stor. Man ville finde en fælles linie. Ikke kun som en samling om de samme ord men som en reel enighed om de vigtigste problemer.

På hovedstyrelsens møde tirsdag og onsdag viste stemmetallene massiv opbakning til en fælles linie, og selv om der ikke blev stemt på konferencen torsdag og fredag, viste debatten opslutning om nogle hovedsynspunkter:

* Unge overenskomstansatte skal have forhøjet begyndelseslønnen, og lærere på slutløn har forventninger om at få noget denne gang.

* Individuel løntildeling og decentral løn som ledelsesinstrument skal afvises totalt.

* Og så skal arbejdsgiverne holde fingrene helt væk fra forberedelsesfaktoren.

Sammen med en række andre forslag sendes disse synspunkter til diskussion på hver enkelt skole, så kongressen i oktober har et solidt fundament at beslutte de endelige krav på.

Dialogen er vigtig

- Med de to nej'er ved urafstemningerne i foråret 1995 er det tvingende nødvendigt at diskutere krav og perspektiver for de kommende forhandlinger, og al snak om ansvar og skyld for 1995-resultatet er ukonstruktiv, sagde Anni Herfort ved konferencens åbning torsdag på Hotel Hvide Hus i Køge.

- Alle har et medansvar for, at det lykkes at nå et resultat i 1997, derfor er dialogen utrolig vigtig, mente hun.

På hovedstyrelsens møde før konferencen var der enighed om, at de krav, der skal stilles, skal være præcise. De skal påén gang udspringe af forholdene i medlemmernes hverdag og være realistiske - foreningen skal fremsætte krav, som det med rimelighed kan forventes bliver gennemført. Der var derfor også enighed om, at oplægget til konferencens debat om decentral løn og arbejdstid skulle være åbent. Men overordnet var hovedstyrelsen enig om, at individuel løn kun vil skade på skoleområdet.

- Hvordan kan man tro, at en mindre god lærer kan blive bedre af at få 2000 kroner mindre i løn end kollegaen? Lønkonkurrence er ikke egnet som motivationsfaktor over for lærere, som arbejder sammen om fælles resultater, sagde fagligt udvalgs formand, Stig Andersen.

Vivi Hansen, Astrid Schjødt Pedersen, Ernst Øxner og Lotte Lange understregede dog, at de er imod 'enhver form for decentral løn'.

- Hvad betyder det, når nogen siger, at pengene kan bruges til personalepolitiske tiltag, spurgte de.

En del af svaret kom fra Anders Bondo Christensen:

- Vi er imod enhver form for individuel lønpræmiering. Men hvis vi kan komme væk fra decentral løn , så det bliver til decentrale overensskomstmidler , så kan jeg være med, sagde han og nævnte omklassificeringer, seniorordninger og lokale projekter til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, som områder man lokalt kan bruge penge på.

Jan Trojaborg understregede vigtigheden af, at man er realistisk, når overenskomstkravene opstilles.

- Der skal være bevægelsesmulighed for forhandlerne, ellers sætter vi os udenfor, sagde han.

Anni Herfort mindede om, at forhandlingerne skal foregå sammen med de øvrige kommunale organisationer.

- Det må vi selvfølgelig tage højde for. Vi skal opstille krav, som passer til medlemmernes behov. Og så skal vi nøje overveje, hvordan vores muligheder er for at gennemføre dem sammen med de øvrige organisationer, understregede hun.

Målet er klart

Hovedstyrelsens udspil blev rost på konferencen. Og både i gruppedrøftelserne og i den fælles diskussion blev det fremhævet, at når det drejer sig om decentral løndannelse er sigtet klart: Målet er at undgå decentral løndannelse. Og hvis Kommunernes Landsforening vil gøre individuel løn til et ledelsesinstrument, så styrer man direkte mod en konflikt.

- Men vi må erkende, at det ved forhandlingerne om 97-overenskomsten ikke vil være muligt at skabe en samlet lønmodtagerfront for afskaffelse af den decentrale løn. Slaget bliver vores alene. Dertil kommer, at der er andre organisationer, der gerne ser os gå planken ud i denne sag, sagde Anni Herfort.

Da alt tegner til, at overenskomsten efter 97 stadig vil indeholde et element af decentral løn, er det vigtigt at kunne forholde sig til det, sagde hun og understregede, at en fagforening må være forpligtet til at skaffe medlemmerne alle de lønkroner, den kan - også decentralt.

- Det tror jeg, at DLF kan uden at opgive den kollektive lønprofil, sagde hun.

Vent med arbejdstiden

Det andet store spørgsmål på konferencen var arbejdstiden. Et ofte gentaget synspunkt var, at der ikke denne gang bør rejses krav om ændringer. Medlemmerne skal have tid til at afprøve og tilpasse de nye regler, og erfaringerne kan så bruges ved forhandlingerne i 1999. Den indfaldsvinkel bør afprøves over for Kommunernes Landsforening (KL), som så også må forpligte sig til at gemme sine krav i to år.

Men, hvis KL insisterer, så skal det meldes klart ud, at ethvert forsøg på at forringe skolens undervisning og lærernes arbejdsbetingelser ved at stjæle forberedelsestid, vil betyde konfrontation, lød en vigtig tilføjelse.

Andre argumenterede for, at DLF skal stille krav om forbedringer af arbejdstiden allerede nu.

Der kan ikke være tvivl om, at formanden ikke ønsker et nyt urafstemnings-nej:

- Der er muligvis nogen, der efter de to nej'er sidste gang synes, at det kunne være tillokkende allerede nu at regne med og agere efter et nej igen. Men det vil være dybt uansvarligt, og jeg går efter et resultat ved forhandlingerne i 1997, sagde hun.

- Vi skal selvfølgelig tage en konflikt, hvis der ikke er anden udvej. Men indtil den situation har vist sig, er alle forpligtet til på alle niveauer at arbejde for at finde et resulat, sagde Anni Herfort.