Spot

Sko til Sierra Leone

Offentliggjort Sidst opdateret

Børnenes U-landskalender 2023 støtter organisationerne Dreamtown og Fant, der arbejder i det vestafrikanske land Sierra Leone. 

I den forbindelse kan 200 skoler være med til at indsamle de sportssko og fodboldstøvler, eleverne er vokset fra. Fodtøjet bliver så i foråret 2024 sendt til børn og unge i idrætsforeninger i Sierra Leone, der har stærkt brug for dem. Sportssko er svære at skaffe i Sierra Leone og meget dyre. 

Ofte må børn dele sko og skiftes til at være med til fodbold- og håndboldtræning, fortæller organisationerne. 200 danske skoler kan være med, så antallet af sko forhåbentlig matcher behovet.

dr.dk/skole/tema/boernenes-u-landskalender-2023