Anmeldelse

Pædagogik og hjernen

Pas på med de hurtige følgeslutninger!

Hvordan kan viden om hjernen give os et overordnet bud på som lærere at navigere i en læringsmæssig kontekst? Det forsøger denne videnskabeligt funderede bog at give os svar på.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der står i bogens indledning, at det på ingen måde er en kogebog for praktikere. Det er en akademisk diskurs, der præsenteres. Så på den led tænker jeg bogen som en lærebog til seminariet. Det er således også mit primære fokus for anmeldelsen.

Fakta:

Titel: Pædagogik og hjernen

Forfatter: Fride Flobakk-Sitter

Pris: 272

Sider: 276

Forlag: Hogrefe Psykologisk Forlag

Men hvordan kan neurovidenskaben så gå hånd i hånd med den kognitive psykologi og pædagogik? Det er der mange, der er kommet med hurtige bud på. Men de er det, forfatteren kalder hjernemyter og uddannelsesmyter. De er for smarte i en fart, fejlinformation om hjerneforskning med forkerte følgeslutninger. For eksempel at vi kun udnytter ti procent af vores hjerne, eller at vi har en dominerende højre eller venstre hjernehalvdel. Hvis man tager forskningen, så er cirka 80 procent af det, der står i medierne om hjerneforskning og uddannelse, fejlagtigt eller groft forenklet. Det store hit for nogle år siden, ”Læringsstile”, er også blevet fejlfortolket ifølge forfatteren.

Hjerneforskning er naturvidenskabelig forskning, som baserer sig på kvantitative forsøg, hvor forsøget kan gentages, og der findes årsagsforklaringer. Den pædagogiske forskning søger mening og forståelse gennem iagttagelse af den pædagogiske praksis. Derfor skal vi søge at ”oversætte” mellem de to områder. Det skal vi ifølge forfatteren gøre akademisk stringent.

På den led, som akademisk bog, bygger forfatteren en traditionel ramme op for en fagbog. Der er først et historisk rids af neurovidenskaben og en oversigt over hjernens strukturer og funktioner med en fagspecifik tilgang. Så kobles det pædagogiske perspektiv på, og hvordan de to områder kan mødes i en brobygning. Dernæst gennemgås de pseudovidenskabelige, hurtige smart i en fart-løsninger. Til sidst samles trådene op ved at se på overordnede muligheder for at koble hjerneforskning og  pædagogik. Men kun overordnet. Der kommer ikke nogen opskrifter, og det er vi heller ikke blevet lovet.

Om bogen så lever op til at være en lærebog til en professionsbacheloruddannelse? Ja, det skulle jeg mene, da den følger en meget stringent akademisk diskurs i sin opbygning. Det, der især gør den interessant, også med et praktisk fokus, er kapitlet om hjernemyterne. Der gør bogen op med tidens strømninger. Men stadig: Hvis du er ude efter praktiske løsninger, så må du vente på en toer af denne bog. Skrevet af nogle velfunderede teoretiske praktikere, der kan oversætte teorien til noget mere håndgribeligt.