Foto: Dansk Retursystem
Dåseindsamling og genbrugsviden
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vil du og din klasse være årets panthelte? Dansk Retursystems konkurrence om at samle flest dåser og flasker sammen er igen i cirkulation. Sidste år deltog skoler fra hele landet i konkurrencen om genanvendelse. Klasser op til 4. klasse er velkomne til at deltage, og hvis man har lyst, kan man vælge at tage udgangspunkt i undervisningsmaterialet »Tom Dåse og hans genan-venner«, som er udviklet af Dansk Retursystem til de små klasser.
Materialet indeholder bevægelsesaktiviteter og en evalueringsquiz. Derudover kan du som underviser få hjælp til at planlægge et forløb. Du kan tilmelde dig konkurrencen. Den starter den 24. oktober og slutter den 21. november, hvor vinderklassen vil få overrakt 2.000 kroner til klassekassen af tv-vært Joakim Ingversen.
Tilmelding på: daaserydderen.dk/tilmeld.