Undervisningsministerens håb er helt at kunne fjerne mobning i skole og andre institutioner og at give et klart signal om, at mobning bestemt ikke er i orden. En god trivsel har høj prioritet, og til arbejdet er der brug for systematik, fortæller Ellen Trane Nørby. Ved skoleårets begyndelse var hun med til at lancere aktionsplanen »Alle for en mod mobning«, der gælder dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser.

»Men der bliver tale om et langt sejt træk. Nogle kommuner har klare strategier og politikker om, at god trivsel er en prioritet hos os, men så håber jeg, at aktionsplanen kan blive det puf, der kan få den tredjedel, der endnu ikke har en antimobbestrategi, til at leve op til det lovpligtige«, siger hun.

Ændret syn på mobning

Ministeren mener, at alle har ændret mobbesyn, fordi man i dag ved meget mere om mobning, end man har gjort tidligere.

Når tiltag mod mobning virker modsat

»Hvis man ser på den tidligere forskning for eksempel fra 70'erne, var man meget individorienteret. Man så mobberen som aggressiv og så på mobbeofret som mere socialt tilbagetrukket. Men ny forskning fra for eksempel eXbus tilbage fra 2007 og fra en række børneorganisationer har fået os alle til at ændre mobbesyn, tror jeg. Der er blevet forsket mere i mobning, og man har fået beskrevet, hvordan det i langt højere grad handler om utrygge miljøer, om at arbejde med fællesskabet og ikke bare kan håndteres ved at have en samtale med mobber og offer«, siger Ellen Trane Nørby.

Hun fortæller om den viden, man har fået om medløbernes/tilskuernes rolle. Om at mange børn mobber og er med til at mobbe, fordi de ellers frygter, at det bliver dem selv, der risikerer mobning og udelukkelse fra fællesskabet. Og at det derfor er vigtigt at arbejde netop med fællesskabet - med hele klassen - når man vil skabe en bedre trivsel.

»De initiativer med aktionsplanen, som jeg nu har taget som minister, vil forhåbentlig betyde, at der sker en formidling af den nyeste forskning. Noget, som ikke tidligere er sket alle steder. Sådan at vi nu sørger for, at alle har samme vidensgrundlag og ved, hvor de kan søge hjælp enten akut eller løbende. Jeg har fra dag ét som minister sagt, at det er vigtigt at prioritere dette arbejde. At sikre god trivsel går hånd i hånd med at kunne skabe et godt læringsmiljø, hvor eleverne kan koncentrere og fordybe sig. Et trygt læringsrum, hvor de kan blive dannet som menneske og lære«.

Ingen enkel metode

Ellen Trane Nørby understreger, at mobning er et meget komplekst problem, og at der derfor heller ikke er en let løsning på det eller en bestemt metode, man kan anvende.

»Tidligere har nogle ønsket en lov mod mobning, men hvis det var så enkelt, kunne vi bare lave en lov i morgen. Så let er det ikke«.

Det handler om at se på den enkelte gruppe eller klasse og se, hvad man kan gøre dér. Til det peger hun på, at aktionsplanen indeholder en række redskaber og organisationer, hvor man kan søge støtte. Men hele forudsætningen for at komme godt i gang er, at alle kender til den nyeste viden på området.

»Tidligere endte det ofte med, at det marginaliserede barn skiftede skole. Det er ikke løsningen. Det kan være en løsning, men det er jo bestemt ikke den eneste løsning. Derfor er det vigtigt at have nogle redskaber at tage i brug i arbejdet for god trivsel. Det kunne jo også være en elev, der er med til at skabe et utrygt miljø, som må flytte skole«, siger hun.

Gør lærerne ikke nok ud af arbejdet med trivsel i skolen?

»Jeg tror, lærerne arbejder ekstremt meget med trivslen, og jeg synes, vi har fået stor opmærksomhed på trivslen i det seneste år. Folkeskolereformen har også været med til det. Men der er stadig steder, hvor der er brug for forbedring, når trivselsundersøgelsen viser, at hvert femte barn oplever at blive mobbet. Og der er en del gengangere. Seks ud af ti, som ifølge undersøgelsen blev mobbet sidste år, bliver stadig mobbet. Selv om alle gør en god indsats for trivslen«, siger Ellen Trane Nørby.

Hun mener ikke, at det er den enkelte lærers, elevs, forælders eller skoleleders skyld. For der er ikke én, der står med dette arbejde alene. Der skal være tale om et politisk og fagprofessionelt arbejde, der også omfatter forældre og elever.

Lærer skeptisk over for anti-mobbeplan 

Ønsker en klageinstans

Ministeren vil komme med et udspil til en klageinstans på området, når Folketinget åbner her i efteråret.

»Jeg vil tage en diskussion med de politiske partier, for der skal være en klageinstans. Fordi dette problem ikke kan tages alvorligt nok. Vi har nogle lovpligtige antimobbestrategier, der skal holdes. Det betyder, at nogle kan se én over skulderen og sige: 'Det her er ikke godt nok'. Det handler ikke om at slå nogen oven i hovedet, men om, at hvis man ikke lever op til dette og gør nok ad frivillighedens vej, så er der en klagemulighed«, siger hun.

Tror du, at det vil hjælpe at få ret, et par år efter at man er blevet mobbet?

»Jeg tror, det betyder meget for det enkelte individ at få at vide, at det ikke var okay, og at vedkommende er blevet svigtet. Flere, der har været udsat for mobning, bliver efterladt med følelsen af, 'at det er min egen skyld'. Det at en voksen så det og ikke gjorde noget, det er et tillidsbrud«, mener Ellen Trane Nørby.

Lærer: En klageinstans skal komme med løsninger

»Jeg tror ikke, man skal underkende det. Følelsen af at få genoprettelse. Erfaringer fra Norge og Sverige viser, at det giver et andet fokus, at nogle kan løfte pegefingeren. Det handler jo også om, at medarbejderne ikke er blevet klædt godt nok på til arbejdet. At man skal arbejde for at have et fælles værdisæt. At man skal stille viden og redskaber til rådighed for den enkelte medarbejder. Nu har organisationerne lavet en fælles alliance med »Alle for en mod mobning« med forskellige tilbud for at sikre bedst mulig dækning på området. Der er steder, man kan henvende sig, over hele landet. Det betyder noget at få en systematik ind i arbejdet og at prioritere det«.

Du kan læse mere, blandt andet om aktionsplanen mod mobning, på www.alleforenmodmobning.dk.