Resultatet af urafstemningen henholdsvis nord og syd for Kongeåen er som dag og nat. Nord for Kongeåen i Ribe Amt har de den højeste ja-procent overhovedet på 87,5. Går man syd for Kongeåen til Sønderjyllands Amt har de en af de laveste ja-procenter - kun overgået af Københavns og Roskilde Amt - i Sønderjylland har kun 57,7 procent sagt ja. Men hvorfor den markante forskel?

Amtskredsformand for Ribe Amt, Kurt Abildgaard, siger:

- De fleste hos os har følt, at det var et rimeligt godt resultat, og at man ikke ville få noget ud af at sige nej. Det er ikke fordi, der er nogen herovre, der er for decentral løn, men vi har så synes, at det var vigtigt for foreningen og formanden at få en opbakning. Og det har medlemmerne åbenbart været enige med os i.

- Det med forskellen går vel ikke alene på geografi. Det er, fordi dem, de har valgt til deres kredsstyrelser i Sønderjylland, har en anden holdning. Nogle af dem har anbefalet et nej, og det er klart, at når en kredsstyrelse gør det, så vil medlemmerne følge med. Det må man i hvert fald gå ud fra, ellers er man ikke i takt med sine medlemmer, siger Kurt Abildgaard.

Amtskredsformand for Sønderjyllands Amt, Per Sand Pedersen, siger:

- Vi har fået en af de laveste ja-procenter, fordi alle delegerede bortset fra en har anbefalet at stemme nej. Her tæller jeg ikke Sydslesvig med.

- Det er lidt underligt med den forskel mellem os og nord for Kongeåen, men det handler om udmeldinger fra kredsene. Det er personbestemt, men måske også noget med de erfaringer, man har gjort med decentral løn. Vores erfaringer med eksempelvis lederpuljen har vist, at vi ikke får ret meget ud af det, fordi kommunerne opfatter lærerne som højtlønnede.

-th & don