Almindelige lærere må se at komme på banen og fortælle, hvad de mener om decentral løn og nye lønformer! Medlemsundersøgelsen viste det helt tydeligt, men alligevel: Grib pennen og få skrevet dine egne tanker ned, for hvis ikke vi helt kan slippe for utøjet og absolut skal tvinges ud på skråplanet, kommer vi pludselig til et punkt, hvor vi er nødt til at forholde os til det - ellers gør andre det for os!

Mit ærinde er ikke at markedsføre en kritik af hovedstyrelsen eller ledelsen, men, kære kolleger, I må gøre jer klart, at de folk, der sidder påbegge sider af forhandlingsbordet er meget, meget langt fra det daglige arbejde ude på skolerne. Vore forhandlere mener nok ikke, at det helt er sådan, men tro dem ikke, for det er det. Deres idéer afspejler det. Det gør heller ikke noget, men foreningen har i høj grad brug for de input, de 'rigtige' lærere kan komme med.

Læg godt mærke til, hvad det er for områder, der tales om, når man diskuterer decentral løn og de nye lønformer, som flere af hovedbestyrelsens medlemmer nærmest er forbitret over ikke blev indført lige her og nu: Funktioner og ansvarsområder, ledelse, konsulenter, videreuddannelse og så videre. Mange vigtige områder.

Medtænk så også, at Kommunernes Landsforening gerne ser en individuel løndannelse forhandlet helt ude på den enkelte skole (ligesom akkorder) efter parolen: 'Vi vil gerne give Pedersen 1.000 kroner mere om måneden, så I andre må nøjes med lidt mindre i lønningsposen.' Det lægges der ikke skjul på.

Men er det også det, lærerne vil?

Bliver eleverne bedre til at stave, hvis man ansætter en række konsulenter? Er der andre end den edb-ansvarlige, der bryder sammen, når maskineriet bryder ned - gør tabeltræning? Kan sprogundervisning ikke fungere, når båndoptageren svigter? Bliver eleverne dårligere mennesker uden SSP, skolevejledning og færdselsundervisning? Bliver de dårligere læsere, hvis bibliotekarerne får samme løn som alle andre lærere? Underviser man bedre i håndarbejde, hvis man er merkonom? Skal der være præmie for at passe fysiksamlingen?

Sådan kunne man blive ved. Alle områderne, inklusive ledelse og forvaltning, er yderst vigtige for en moderne skole, men er det virkelig al dette, der er det væsentligste ved at drive skole?

Næ, for når vi skræller helt ind til benet, så er der vel faktisk kun én eneste uundværlig og livsvigtig funktion ude på skolerne: Den daglige, vedholdende, solide og gedigne undervisning.

Skal det endelig være, så kunne jeg godt tænke mig, at vore forhandlere gik på banen og kæmpede for, at alle mulige (og umulige) løntillæg skulle placeres med ensartede portioner netop på denne ene funktion og helst ikke på andre.

Hvad mon modparten mener - hvad mener foreningen, å forresten: det er jo os; så . . . - hvad mener du?

Erling Glarø

tillidsrepræsentant

på Skottegårdsskolen

Kastrup