De politiske signaler sætter på ny sine tydelige spor på lærernes efteruddannelse. I år handler det ikke om læsning, men om matematik. Efter den hede debat om danske skolebørns matematiske kundskaber i efteråret, var det næsten til at forudsige, at matematik ville blive årets højdespringer blandt kurser på Danmarks Lærerhøjskole.

Matematik er nummer to på listen over årskurser, mens det indtager en syvendeplads blandt de kortere kurser, der arrangeres lokalt.

- Det lyder måske ikke af så meget, men det er en høj placering for et fag-fag, siger kursusleder Henning Bentzen, der har udarbejdet listen på baggrund af tilmeldingerne til kurser på Danmarks Lærerhøjskole i København. Da det er langt den største afdeling i DLH, plejer tallene at svare til hele landet.

- Den uddannelsespolitiske debat skal ikke have al æren. Den stigende interesse skal også ses i lyset af de store forandringer i faget, siger Henning Bentzen.

Når han udnævner matematik til årets højdespringer, skyldes det ikke et boom, men en øget interesse. Samtidig er der ikke sket de voldsomme forandringer i lærernes ansøgninger. Dansk, især med læsning, prioriteres fortsat højt, ligesom edb fylder meget blandt de korte kurser.

- Der er også stor vækst i kurser om edb-integration. Det tyder på, at en del skoler og kommuner har lært, at de ikke kan nøjes med at anskaffe udstyret, de er også nødt til at efteruddanne lærerne, siger kursuslederen fra DLH i København.

- Men det vil være en katastrofe, hvis en kommune sætter al anden efteruddannelse i stå på bekostning af kurser i edb. Derfor glæder jeg mig over, at flere kommuner sætter ekstra ressourcer af til kurser i edb-integration, siger Henning Bentzen.

Tidligere brugte skolerne efteruddannelsen til at gøre den enkelte lærer dygtigere, men i dag forsøger de i stadig højere grad at udvikle hele skolen. Mere end halvdelen af DLH's kurser afholdes nu lokalt.

- De lokale kurser handler ofte om emner som samarbejde, supervision og skoleudvikling. Men nogle skoler og skolevæsener er også begyndt at prioritere faglige kurser for deres lærere, især inden for informationsteknologi, dansk med læsning og matematik. Det er målrettede strategier over mange år, der slår igennem her, siger Henning Bentzen.

Langtfra alle lærere søger de populære kurser, men der er markant forskel på lærernes egne ønsker og skoleledernes indstillinger.

- Små fag som biologi, historie og religion får sjældent A-påtegninger, siger Henning Bentzen, der mener, at det sætter politikernes diskussion om faget religion i relief.

- Når det drejer sig om en ny læreruddannelse, anses faget for at være utrolig vigtigt. Men i lærernes efteruddannelse prioriteres det ikke ret højt, siger Henning Bentzen og advarer imod, at de små fag bliver glemt på bekostning af de store. Det er tilsyneladende ved at ske med natur/teknik.

- Siden faget blev en suveræn nummer et på listen over lokale kurser i 1994-95, er interessen dalet kraftigt. Til næste år er natur/teknik slet ikke med på Top Ti. Selv om det stadig er et nyt fag, ligger det på samme niveau som andre små fag, siger Henning Bentzen.stan