Der blev stille på Glud Skoles lærerværelse den onsdag morgen, hvor vi modtog budskabet om vor tidligere inspektør Knud Henrichsens alt for tidlige død.

Vel vidste vi, at han var alvorlig syg; forløbet i hans sidste dage viste imidlertid med al tydelighed, at det gik stærkt, og at kræfterne ikke slog til.

Knud Henrichsen kom fra Vorup Skole ved Randers til Glud Skole 1. juni 1970.

Han blev inspektør på en skole, der dengang havde overbygning, men måtte fåår efter sin tiltrædelse se i øjnene, at den blev nedlagt.

Det var ikke med Knuds gode vilje, at realafdelingen forsvandt, men situationen stod ikke til at ændre.

Knud var den joviale leder, der gemytligt erklærede, at døren til inspektørens kontor skulle stååben. Foruden at være inspektør var han nemlig også lærer og underviser, og hans grundindstilling var en ledelseskultur, hvor det at drive skole var en fælles sag.

Det var vigtigt for ham at skabe gode kår for såvel elever som lærere. Selv tog han store opgaver på sig, men værdsatte også den rolige hverdag, hvor kvaliteterne fik tid til at udvikle og bundfælde sig.

Knud var en arbejdsom mand, der først lagde stemmejern og pennen fra sig, når arbejdet var vel udført.

Så var det lige meget, hvor mange timer det tog, og det kunne godt tage mange, for den præcision, der prægede Knud, var nærmest legendarisk. Ethvert arbejde skulle udføres med største omhu, og der gik ikke et stykke papir ud af huset, uden finishen var i orden.

Denne akkuratesse blev omsat i hans fag sløjd, hvor håndværket var i højsædet.

Det nyttede ikke at springe over, hvor gærdet var lavest, og denne leveregel overførte han til arbejdet på kontoret, hvor der kort og godt var orden i tingene.

Han kunne altid finde tilbage til sagsakter, konti og bilag. Det var kvaliteter, han blandt andet havde brug for, når større og mere komplekse projekter skulle gennemføres. Således blev der i hans tid bygget ny fløj til skolen, og ikke mindst på grund af Knuds indsats blev Glud Hallen i 1979 en realitet.

I det hele taget var Knud utrolig hjælpsom og var altid klar med en hjælpende hånd.

Vi måtte i 1991 tage afsked med hans jyske lune og sindelag, idet han efter 21 år som inspektør ønskede at gå på efterløn.

Kort tid efter, at hans otium var påbegyndt, havde Knud desværre den store sorg alt for tidligt at miste sin kone, Grete.

Tilbage sidder vi imidlertid med mange gode minder om årene sammen med ham.

Dem kan ingen tage fra os!

Vore tanker går nu i denne svære stund til Kirsten og Keld, for hvem savnet naturligvis er størst.

Æret være Knud Henrichsens minde!

Personalet på Glud Skole