Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærerkalenderen for skoleåret 1997/98 er ved at være færdig, og i løbet af uge 16 og 17 modtager samtlige lokalkredse en pakke fra Danmarks Lærerforening med en stak kalendere svarende til kredsens medlemstal den 1. marts. Kredsene skal selv sørge for uddelingen, og alle, der er medlem per 18. april skal have et eksemplar.
Medlemmer af Landskredsen, De pensionerede læreres kreds i Københavns Omegn og lærerstuderende, der er medlemmer af foreningen, får deres kalender direkte fra Lærerforeningens sekretariat.
Kalenderen ligner sig selv, bortset fra afsnittet 'Vigtige forhold for ansatte i folkeskolen.' Og der er flere sider til telefonnumre og i kolonnerne til timeregnskaber.