Forældre - eller rettere mødre - som hjælpelærere er meget benyttet i New Zealand. De kommer som regel i en til to dage om ugen efter en fast plan. Et år ad gangen kan en mor for eksempel komme hver fredag, mens en anden kommer hver onsdag.

I Lisa Stamps indskolingsklasse møder en mor fast og hjælper om fredagen. Hun får børnene til at rydde op, hører dem i læsning, hjælper dem med at regne, spidser alle klassens farveblyanter eller udfører andre praktiske opgaver.

- Du er læreren, siger en elev til moderen.

- Nej, jeg er lærerens hjælper, svarer hun straks.

Og sådan er det. Grænserne er klart optrukket. Som hjælpelærer bliver man sat i arbejde af læreren. Men arbejdet kan godt være at støtte eleverne i læsning eller matematik.

- Læreren kan ikke gøre det hele selv med så mange elever, så jeg kommer fast og hjælper om fredagen, fordi det er min fridag, siger fru Ewing.

- Man er nødt til at tage del i sine børns skole.

Denne dag skal klassen lave limonade. Alle elever skal prøve at skrælle lidt af skallen af på en citron. Det foregår med ført hånd. Alle børn prøver, men det er læreren, der holder kniven og fører barnets hånd. Børnene måler vand af, men kogningen er overladt til dagens hjælpelærer.

Fru Ewing er mor til klassens tvillinger. De er begge iført skoleuniform - blå shorts og grøn bluse. Et par elever mere har uniform på, men det er ikke tvunget endnu i de yngste klasser. Fra næste år er det dog et krav på Lincoln Heights Primary School.

- Først kunne jeg ikke lide uniformen og tænkte, at det ville blive dyrt, de vokser jo så hurtigt. Men faktisk er det blevet meget lettere, for nu ved de, hvad de skal have på, når de står op om morgenen, og de er meget ansvarlige for uniformen. De skifter selv straks, når de kommer hjem, siger fru Ewing.

Lærer Lisa Stamp fortæller, at mange forældre foretrækker uniformen, fordi det i længden er billigere, og fordi tøjet så ikke afspejler barnets sociale status.hela