Fysiklæreren synes, han trænger til at komme på efteruddannelse, men skolelederen prioriterer andre lærere på skolen og giver ansøgningen en C-påtegning.

Da seancen har gentaget sig tre år i træk, beslutter fysiklæreren sig for, at han selv vil betale for sin efteruddannelse.

Det er et tænkt eksempel, men det kan let blive til virkelighed. Fra det kommende skoleår koster det 25 kroner per kursisttime på Danmarks Lærerhøjskole, og så vil nogle lærere måske vælge selv at betale for deres efteruddannelse.

- Lærernes interesse for at efteruddanne sig er langt større end de økonomiske muligheder i kommunerne, så man kan godt forestille sig, at nogle lærere selv vil betale. Vi har i i flere år haft lærere på vores kurser, selv om de ikke har kunnet fåØ-tid. De har altså 'betalt' for deres efteruddannelse med deres fritid, siger Henning Bentzen, der er kursusleder på Danmarks Lærerhøjskole i København.

- Fremover kan disse lærere ikke nøjes med at investere deres fritid, de skal også af med 25 kroner i timen, siger han.

Foreløbig betaler arbejdsgiverne langt de fleste efteruddannelsestimer, og det mener uddannelseschef Chresten Kruchov fra Danmarks Lærerhøjskole, at de i rigt omfang stadig vil gøre. Ellers vil det skade folkeskolen.

- Man kan ikke basere efteruddannelsen af lærere og den dertil knyttede skoleudvikling på lærernes privatøkonomi, siger han.

Pengene er ikke ene om at spille en rolle, når lærerne skal efteruddanne sig. Arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen fra Handelshøjskolen i København mener, at lærerens kultur taler imod, at fysiklæreren vælger selv at betale.

- Der er tradition for, at lærere venter med at efteruddanne sig, til det er deres tur, så i stedet for selv at betale vil fysiklæreren argumentere for, at han så skal på kursus næste gang, siger Dorthe Pedersen.

- Samtidig har lærere ikke de store muligheder for at gøre karriere i traditionel forstand, hvor man kan blive forfremmet til et bedre job og en højere løn. Her har folk et incitament til selv at betale for deres efteruddannelse, fordi de betragter det som en investering i deres karriere, siger Dorthe Pedersen.

Hvis lærerne på et tidspunkt går over til et lønsystem med kvalifikationsløn, får de også dette incitament til selv at betale for at blive dygtigere, tilføjer arbejdsmarkedsforskeren. Hun mener dog ikke, at lærerne kommer til at betale for al deres efteruddannelse.

- Hvis en skole vil profilere sig på noget bestemt, er den nødt til at investere i det i form af efteruddannelse til lærerne. Samtidig bliver der kamp om arbejdskraften i de kommende år, og da kommunerne ikke kan konkurrere på lønnen, er de nødt til at gøre sig attraktive ved at tilbyde lærerne efteruddannelse, siger Dorthe Pedersen.

- Det øger selvfølgelig risikoen for, at nogle lærere søger ud af folkeskolen, især hvis de har gennemgået en længerevarende efteruddannelse, siger hun og forudser, at det i høj grad vil være mænd, der søger væk.

- Erfaringerne viser, at de er sværest at fastholde. Samtidig underviser de ofte i de naturvidenskabelige fag, der kan bruges uden for folkeskolen, blandt andet fordi der er mangel på ingeniører, ledere og administratorer, siger Dorthe Pedersen.

Hvis det står til Jørgen Stampe, der er formand for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening, skal fysiklæreren fra eksemplet i indledningen ikke selv betale. Han skal have ret til efteruddannelse.

- Det er et dilemma, at arbejdsgivernes og lærernes behov for efteruddannelse ikke stemmer overens. Derfor har jeg længe talt for, at lærere skal have ret til efteruddannelse, siger Jørgen Stampe.

Han mener, at denne ret skal indarbejdes i overenskomsten, også selv om det betyder, at lærerne så selv indirekte kommer til at finansiere deres efteruddannelse.

- Alternativet er, at arbejdsgiveren fortsat vælger ud, og så bliver nogle valgt fra, selv om de har behov for at komme på kursus, siger Jørgen Stampe, der godt kan forestille sig, at flere og flere selv vil betale for deres efteruddannelse, hvis den nuværende model fortsætter. Ikke nu, men på længere sigt.

- Hvis de overenskomstansatte lærere på et tidspunkt føler sig truet på deres ansættelse, fordi de ikke er dygtige nok, kan det få dem til selv at betale for deres efteruddannelse. Samtidig truer arbejdsgiverne med et nyt lønsystem, hvor de kan lokke den enkelte lærer til at efteruddanne sig for egen regning mod at få mere i løn. Derfor er det bedre, at vi allerede nu begynder at indbygge en ret til efteruddannelse til alle i vores overenskomst, siger Jørgen Stampe.

Endnu ved man ikke, hvordan arbejdsgiverne vil reagere på overgangen til brugerbetaling. Derfor har FTF, Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer, netop bedt to forskere fra Roskilde Universitscenter undersøge, hvad omlægningen til brugerbetaling kommer til at betyde for medlemmernes efteruddannelse, og DLF har sikret sig, at undersøgelsen vil blive fulgt op senere, så man kan følge udviklingen.

Baggrunden for undersøgelsen er en frygt for, at brugerbetalingen vil gøre det sværere at komme på efteruddannelse. For eksempel kan lærere i de små fag få svært ved overhovedet at finde relevante kurser, fordi udbyderne fremover skal tænke i profit. Derfor er det ikke længere så attraktivt at arrangere kurser med få potentielle ansøgere.stan