Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folk, der kun har et overfladisk kendskab til Hans Ole Frostholm, tror, at hans handlinger til enhver tid er styret af svaret påét spørgsmål: Er det til gavn for Danmarks Lærerforenings medlemmer?
Folk, der kender ham bedre, mener, at hans handlinger er styret af svaret påét spørgsmål: Er det til gavn for Danmarks Lærerforenings medlemmer?
Fredag den 18. april fylder Hans Ole Frostholm 50 år, og nærmest symbolsk er det dagen efter en kongres.
Fødselaren er sønderjyde - opvokset i Sønderborg, og det lå hverken i kortene, at han skulle være lærer eller sekretariatschef. Efter 10. klasse kom han i lære som autolakerer, og efter sigende fulgte han ivrigt ringriderfesterne fra sidelinien - ligesom han senere mange gange har deltaget i visefestivaler.
I 1965 startede Hans Ole Frostholm i Ribe Seminariums 'plovpræp'. Ud over liniefaget matematik, hvor han var meget skrap, havde han også dansk og orientering på linie; men han fik alligevel tid til at dyrke både indendørsfodbold og bil-orienteringsløb.
Lærerarbejdet begyndte på Højene Skole i Hjørring, hvor han snart blev tillidsrepræsentant for kollegerne - og hurtigt derefter næstformand i kredsen. Han var meget optaget af problemerne med tjenestetiden og udarbejdede derfor en diger rapport om fast arbejdstid for lærere. Det sportslige dyrkede han nu mest som formand for den lokale idrætsforening.
I 1976 flyttede Hans Ole Frostholm med hele familien til Slangerup for at blive sagsbehandler i DLF's sekretariat, hvor han var en drivende kraft i arbejdet med at udlægge kompetence til kredsene. I 1983 blev han chef for den nyoprettede informationsafdeling, hvor han skulle forklare offentligheden om foreningens pædagogiske og fagpolitiske linie. Sekretariatschef blev han - knap 40 år gammel - i 1987, og sammen med hastigt skiftende for- og næstformænd har han siden skullet bakse med opgaver som modstand mod Haarders styrelsesregler, forhandlinger om kommunalisering og ny arbejdstidsaftale.
Utaknemmeligt og hårdt - med jernvilje og udholdenhed. Når flere alternative løsninger er mulige, er hans udgangspunkt altid det samme: Hvad gavner DLF's medlemmer?
-th
