Ide seneste to-tre år har kommunerne sendt så mange lærere på efterud-dannelse, at Danmarks Lærerhøjskole hvert år har øget antallet af kursisttimer med 100.000, så det i år ligger på 1,5 millioner. Men med den nyindførte brugerbetaling stopper stigningen.

Brugerbetalingen koster en nedgang på omkring 150.000 kursisttimer i det kommende skoleår. Det svarer til et fald på ti procent. Men nedgangen kan blive endnu større.

- Mange kommuner har tilmeldt deres lærere med det forbehold, at de får et større bloktilskud af staten, når nu de skal betale 25 kroner per kursisttime, siger Henning Bentzen, der leder kursusafdelingen på DLH i København.

For samtidig med at regeringen besluttede, at lærernes efteruddannelse fremover skal høre under Åben Uddannelse, lovede politikerne at regulere kommunernes udgifter til brugerbetalingen via bloktilskuddet. Men da der først sættes beløb på tilskuddene i juni, vil mange kommuner sikre sig, at de virkelig får et større bloktilskud.

De mange forbehold gør det vanskeligt for Lærerhøjskolen at planlægge det kommende skoleår. Alligevel er Henning Bentzen ikke utilfreds.

- Alternativet var, at vi slet ikke havde fået tilmeldingerne, siger Henning Bentzen, der er overbevist om, at staten regulerer bloktilskuddet. - Det ligger i hele konstruktionen i overgangen til Åben Uddannelse, siger han.

Bjerringbro hører til de kommuner, der vil se pengene fra staten, før den bruger dem. Men i stedet for et forbehold har den midtjyske kommune tilmeldt færre lærere end sædvanligt.

- Vi havde lagt budget for i år, da regeringens udspil kom, og da vi forsøger at undgå enhver form for tillægsbevillinger, har vi sagt nej til at yde ekstra 85.000 kroner til lærernes efteruddannelse, siger formanden for kulturudvalget, Else Krarup Pedersen fra Venstre. Hun regner med, at udvalget ændrer sin beslutning, hvis der kommer penge til sommer.

- Vi vil under alle omstændigheder forhøje beløbet til lærernes efteruddannelse, når vi skal lægge budget for 1998, siger Else Krarup Pedersen.

Hvis regeringen svigter kommunerne, fører det sandsynligvis til et sammenbrud i lærernes efteruddannelse. Men det er stadig uklart, hvor mange timer et kursus skal være på for at udløse tilskud fra statens taxameterordning. I første omgang lød meldingen på mindst 30 timer, men det krav stiller Undervisningsministeriet ikke længere. Til gengæld har ministeriet endnu ikke spillet ud med en anden nedre grænse.

- Hvis der skal flere end seks timer til at udløse tilskud, kan vi ikke opnå tilskud til vores endags-kurser. I så fald må vi enten afvikle kurserne som indtægtsdækket virksomhed med fuld brugerbetaling af kommunerne, eller også må vi aflyse dem. Og så bliver faldet i det samlede antal kursisttimer større, siger Henning Bentzen.

Normalt vil et fald på ti procent ikke bekymre Jørn Mohr, formand for de studerendes råd på DLH.

- Den margen må man regne med. Men når faldet sker nu, tyder det på, at nogle kommuner anvender brugerbetalingen som undskyldning til at melde fra, fordi de mener, at Lærerhøjskolen har sat timeprisen for højt, siger Jørn Mohr.

Når kommunerne skal betale 25 kroner per time, begynder de at regne på, om det bedre kan betale sig, at de hyrer lærere fra DLH og laver den samme efteruddannelse hjemme hos dem selv. Dels skal de ikke betale til administrationen på DLH, dels sparer de transporten til deres egne lærere, siger Jørn Mohr, der tidligere har foreslået DLH at sænke timeprisen til 15 kroner i en overgangsperiode på bekostning af forskningen og administrationen.

Henrik Stanek er freelancejournalist.