På Minnie Howard skolen i Alexandria i staten Virginia, USA, undervises der i kemi af verdens mest tålmodige lærer. Ligegyldig hvor lang tid det tager eleverne at forstå det periodiske system, giver denne underviser aldrig så meget som en irriteret bemærkning fra sig - kun allerhøjst et lille bip.

Computerundervisning har holdt sit lydløse indtog på mange amerikanske skoler. Indtil videre sker det kun på forsøgsbasis, at hele fag bliver overtaget af computeren og cd-rom-disketter. Men mange steder, som på Minnie Howard, er computeren blevet en slags hjælpelærer, der overtager større og større dele af undervisningen.

- Jeg bruger langt mindre tid på ren undervisning, end jeg gjorde før, sige Lanny Lehto, der har været kemilærer i ti år på Minnie Howard.

- Computerne klarer det for mig, og eleverne ser ud til at være glade for den ordning, tilføjer han med et skævt smil.

I stedet for at forelæse, går Lehto rundt blandt eleverne, der får en stor del af undervisningen serveret via computerprogrammer. Han tjekker, at de forstår, hvad der foregår på deres farveskærme og opmuntrer og hjælper eleverne med at løse de forskellige opgaver. For eksempel har computeren et spil, der skal lære børnene at identificere forskellige mineraler. Lehto's rolle består mest i at forklare selve programmet for børnene.

Lanny Lehto siger dog, at der er grænser for, hvor meget computeren kan overtage med de nuværende softwareprogrammer. De er meget stereotype og går ikke altid særlig meget i dybden når det gælder forklaringer, mener han.

- Men en fordel er helt klart, at man kan gøre undervisningen mere levende og realistisk. Det kan tit være svært at holde elevernes koncentration fangen, når man står og skal forklare noget abstrakt, men computeren kan pludselig vise dem, hvordan kurver kan forandres, eller hvordan et atom deles, siger Lanny Lehto.

Effektiv indlæring

Der er generel enighed på skolen om, at computerne gør eleverne mere fokuserede. Og en undersøgelse fra University of Michigan viser at i visse fag, som for eksempel matematik, indlærer børnene 35 procent hurtigere, når læreren består af en computer og et modem.

- Undervisningen bliver mere individualiseret, siger Gail Selinsky, der er leder af computerforsøgsordningen.

- Eleven får konstant feed-back på, hvad han eller hun lige har lavet. Og alt kan repeteres igen og igen. Så både for børn med adfærds- og indlæringsvanskeligheder er den nye teknologi fabelagtig. Tempoet, der undervises i, kan bedre tilpasses den enkelte elev. Mange børn, der før var umulige at få til at være stille, sidder nu roligt foran computeren.

Selinsky tilføjer, at samtidig med at undervisningen gøres mere individuel, bliver den samtidig mere upersonlig. Men det ser hun som en fordel:

- Den giver ikke karakter, og den bedømmer ikke eleven. Børnene føler sig mere trygge, og tør bedre forsøge sig med forskellige svar på en opgave. Selvom vi fortrinsvis ser computerundervisning i fagene kemi og matematik, er det på vej i alle fag. Der er meget at vinde.

Selinsky mener dog, at det slet ikke er alle børn, der egner sig til computerindlæring. Nogen vil hellere tales til af et menneske. Og under alle omstændigheder skal læreren være en aktiv vejleder. Ellers bliver maskinen blot en slags babysitter. Eleverne skal udfordres, og de skal lære at tænke komplekst. Ikke alle computer-programmer kan klare den opgave.

Foretrækker computeren

Nogle skoler i Alexandria er oppe på at have 25 computere per klasse og er dermed blandt de førende indenfor computer-undervisning i hele USA. Og eleverne er for det meste henrykte. Udover lærerfunktionen bliver maskinerne ihærdigt brugt til at surfe på Internet og til at spille spil på.

15-årige Melat går hver dag på Internettet for at finde oplysninger om hendes musikidoler. Men det meste af tiden bruges i skoleøjemed. Hun bruger omkring syv skoletimer om ugen foran computeren i fagene matematik og erhvervslære. Til spørgsmålet om, hvem hun foretrækker, en lærer af kød og blod eller maskinen, sender hun et hurtigt øjekast til hendes lærer, der står ved siden af og vover så at hviske 'computeren!'.

- Den er der altid, siger Melat.

- En lærer kan have travlt og nogen gange er der ikke tid til at gennemgå det, man ikke forstår. Og så keder man sig aldrig foran computeren. Jeg er faktisk helt holdt op med at dagdrømme i timerne, siger hun.

Lærerløst klasseværelse

De færreste af Minnie Howards skolens lærere er bange for, at computerne skal gå hen og gøre dem arbejdsløse. De fleste mener, at intet kan sættes i stedet for menneskelig varme og forståelse. Men et enestående forsøg i nabostaten Maryland viser at det lærerløse klasseværelse kan fungere. På femte klassetrin har de ti bedste elever i faget matematik fået chancen for i et helt år at fravælge en menneskelig lærer.

Ruth Koenigsberg, leder på King Middle School fortæller, at udover ren instruktion får eleverne stillet opgaver af computeren, såvel som prøver og eksamener. Og samtidig holder computeren øje med hvor lang tid, det tager at lave hver opgave. En gang om ugen e-mailer eleverne deres opgaver til Stanford University, hvor en central computer giver karakter. Derudover kan de ringe til professorer på Stanford og stille spørgsmål til opgaver og instruktion.

- Det eneste, der generer mig er, at computeren ikke er fleksibel, når det handler om forklaringer. Der findes kun en forklaring og et svar, siger skolelederen.

Især for elever, der tænker mindre analytisk, eller bare anderledes, kan det gå hen og blive et problem. Hvis man for eksempel løser en ligning anderledes end computeren er programmeret til, opfatter den svaret som forkert, selvom det faktisk bare er en anden måde at løse ligningen på.

Lærerne og deres organisationer insisterer på, at teknologien skal ses som et redskab i undervisningen. Men de fleste forskere forudser, at dette redskab er i færd med totalt at revolutionere lærernes rolle. Lærerrollen er i gang med at blive forvandlet til en trænerrolle, siger Barbara Stein, ledende researcher i National Education Association (NEA), USA's største lærerfagforening.

- Læreren bliver en slags personlig vejleder, som i fællesskab med eleven arbejder med computerne, siger Barbara Stein.

Inden for undervisningsorganisationerne i USA er der delte meninger om hvad det vil betyde for antallet af job. Kendall Starkweather, formand for International Technology Education Association siger kort og kontant:

- Hvis dette ikke skulle påvirke antallet af job i nedadgående retning, ved jeg ærlig talt ikke, hvad der skulle.

Lisbet Larsen er freelancejournalist.