Kommunerne lukker fritidshjem
SFO løser kommunernes pasningsproblemer
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Antallet af børn under ti år, der bruger daginstitutionspladser, er mere end fordoblet i løbet af de sidste 12 år.
Den stærkt stigende efterspørgsel har fået kommunerne til at oprette skolefritidsordningspladser i hobetal, blandt andet fordi det er betydeligt billigere end andre pasningstilbud for børn i den skolesøgende alder.
Mens hver fjerde barn i alderen seks til ni år i 1983 var indskrevet på en daginstitution, i dagpleje eller skolefritidsordning, så er det i 1995 næsten to tredjedele.
Det fremgår af rapporten Tal om Børn , der er udarbejdet for Det Tværministerielle Børneudvalg. Udvalget repræsenterer 15 ministerier med socialministeren for bordenden.
Af den statistiske beskrivelse af børns vilkår fremgår det, at der er sket et markant holdningsskift til børnepasning, og i dag betragtes det i høj grad som en samfundsopgave.
I takt med mulighederne for offentlig børnepasning er øget, er efterspørgslen ligeledes steget, hvilket betyder, at det er blevet vanskeligere for de hjemmegående børn at finde legekammerater.
Ifølge statistikken har det betydning for efterspørgslen, at den maksimale forældrebetaling blev sat ned, ligesom den obligatoriske søskenderabat fra begyndelsen af 1990'erne har øget efterspørgslen.
Og selv om ventelisterne er mere end halveret siden 1991, er der stadig mere end 12.000 børn, der mangler et pasningstilbud.
100.000 SFO-pladser
Den største stigning er sket i antallet af skolefritidsordningspladserne, der i dag er den dominerende pasningsform for børn i skolealderen. I 1983 var der 3.812 SFO-pladser, mens der i 1995 var 101.601 SFO-pladser.
Den voldsomme udbygning af SFO har ikke kostet kommunerne alverden, fordi SFO i reglen er etableret inden for de eksisterende fysiske rammer på skolerne.
Ifølge rapporten har mange kommuner omlagt fritidshjemspladser til SFO-pladser, og fra 1988 til i dag er der blevet 17.000 færre fritidshjemspladser, så der i dag er godt 24.500 fritidshjemspladser.
Af en opgørelse fra Kommunernes Landsforening fremgår det, at en SFO-plads i gennemsnit koster 25.000 kroner, mens en plads på et fritidshjem koster cirka 30.000 kroner.
I Tal Om Børn står der direkte, at den lavere personalenormering i SFO er en væsentlig årsag til, at SFO er blevet de dominerende pasningstilbud.
I gennemsnit er der cirka ni fuldtidsbeskæftigede per 100 SFO-pladser, mens der i gennemsnit er cirka 13 fuldtidsbeskæftigede per 100 fritidshjemspladser.
sjon