Et forsøg værd

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Islev ved København blev oprettet i 1964. Forsøgscentret huser blandt andet en forsøgsskole.

Forsøgsskolen omfatter 8.-10. klasse, og der er 48 elever på hver årgang. Eleverne optages på skolen efter ansøgning. De fleste kommer fra det vestlige København og de vestlige forstadskommuner, men alle elever i 7. klasse kan søge.

Eleverne vælges ved lodtrækning, men der skal være en ligelig fordeling på drenge og piger, og elevernes skolemæssige forudsætninger skal svare til folkeskolens almindelige sammensætning. Dog er der en overrepræsentation af lærerbørn, mens der ikke er nogen indvandrerbørn.

Mange af ansøgerne er skoletrætte, men vælger at søge Forsøgscentret som et alternativ til et efterskoleophold.

Eleverne kan afslutte skolegangen efter 9. klasse, men principielt skal den enkelte elev og hjemmet være indstillet på et tre-årigt ophold på Forsøgscentrets skole.

De omkring 20 lærere er ansatte i kommunerne, men udlånt til Forsøgscentret.