Hr. borgmester, formand Evan JensenDen 16.4.1996

Kommunernes Landsforening

Gyldenløvesgade 11

1600 København V

ÅBENT BREV

Kære Evan Jensen

Som kommunernes interesseorganisation har Kommunernes Landsforening (KL) et stort personalepolitisk ansvar for landets 60.000 folkeskolelærere. Derfor finder jeg det dybt beklageligt, at KL i den senere tid er kommet med en række udspil, der i alvorlig grad er med til at mindske lærernes tillid til de kommunale arbejdsgivere.

Den aktuelle debat om heldagsskolen er et tydeligt eksempel på, hvorfor lærerne føler sig usikre på KL som arbejdsgiver. På den ene side postulerer KL ifølge Politiken den 10. april, at fornyelsen i folkeskolen strander på en krig mellem Danmarks Lærerforening og Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL). Men samtidig lægger KL ikke skjul på, at for KL er heldagsskolen i virkeligheden en interessant besparelsesmulighed i en tid, hvor kommunerne skal skaffe ressourcer til det stigende børnetal. KL følger hermed endnu en gang linjen op fra egne tidligere udspil, hvor KL gang på gang placerer ansvaret for problemerne i folkeskolen hos lærerne.

Vi så det samme mønster i den rapport om folkeskolens økonomi, som KL udgav i samarbejde med Finansministeriet og Undervisningsministeriet. Det er selvfølgelig både rimeligt og fornuftigt at analysere udgiftsniveauet i folkeskolen og undersøge, om der er noget, som kan gøres billigere, uden at det går ud over kvaliteten. Det er til gengæld ikke rimeligt, at KL i medierne har kommenteret rapporten på en måde, som har givet offentligheden indtryk af, at det er urimelige lønudgifter til lærerne, der er den væsentligste årsag til et højt udgiftsniveau.

Dernæst har du selv i udtalelser til dagspressen givet udtryk for, at lærerne efter din opfattelse har for meget tid til at forberede undervisningen. Jeg finder det beklageligt, at du på den måde signalerer manglende forståelse for de arbejdsvilkår, som er nødvendige, når vi som lærere skal udmønte den nye folkeskolelov, der stiller øgede krav til lærernes forberedelse, blandt andet som følge af den tværfaglige undervisning, den interne evaluering og undervisningsdifferentieringen. Og jeg vil allerede nu gøre det klart, at der ikke kan blive tale om et overenskomstresultat, der indeholder en forringelse af lærernes tid til forberedelse.

I debatten om edb i folkeskolen er KL blevet citeret for, at lærerne blokerer for udviklingen. Jeg er glad for, at du efterfølgende over for mig har tilkendegivet, at citatet ikke er i overensstemmelse med KL's holdning. Undervisningsministeriet har foretaget en undersøgelse, der viser, at mere end 90 procent af lærerne mener, at edb er et nødvendigt redskab i undervisningen. Hovedproblemet er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad har investeret i det udstyr og den uddannelse, der gør det muligt for lærerne at løfte opgaven. Det er derfor ikke rimeligt, hvis lærerne fremstilles som en stopklods for edb-udviklingen i folkeskolen.

For nylig præsenterede ugebrevet Mandag Morgen KL's oplæg til kvalitetsdebatten. Umiddelbart er det positivt, at de kommunale arbejdsgivere går aktivt ind i kvalitetsdebatten. Men når man ser på de konkrete forslag i KL's oplæg til kvalitetsdebatten, er jeres konklusion vel nærmest, at vejen til en bedre skole er at lade lærerne undervise mere, forberede sig mindre og bruge mindre tid på samarbejdet med forældrene. Vi går gerne ind i en dialog om kvaliteten i folkeskolen, og vi er også villige til at se på, om ressourcerne kan bruges bedre. Men gør I kvalitetsdebatten til økonomitænkning i forklædning, er I med til at spænde ben for et konstruktivt samarbejde om bedre kvalitet i skolen.

Senest har KL i et debatoplæg sat fokus på lønsystemet i den kommunale sektor. Det er I selvfølgelig i jeres gode ret til at gøre. Om end jeg undrer mig over, at I lancerer jeres udspil i medierne, når det er aftalt, at vi skal drøfte disse spørgsmål i lønformudvalget. Jeg vil imidlertid skarpt tage afstand fra den form, I anvender i jeres lønudspil. Det er personalepolitisk beskæmmende, at debatoplægget indeholder formuleringer, der kan give såvel lærerne som borgerne indtryk af, at I opfatter ældre lærere som mindre engagerede end de yngre. Engagement og ildhu er ikke afhængig af alder.

Endelig er jeg forundret over, at jeres debatoplæg argumenterer for resultatløn til lærerne. Formålet med resultatløn er angiveligt, at det skal virke motiverende. I understreger selv i debatoplægget, at lærerne ikke ønsker den form for lønsystem. Men så vil resultaltløn her virke direkte mod sin hensigt. Resultatløn bygger på en konkurrencetankegang, der ikke passer til en skoleverden, hvor samarbejde og teamdannelse er nøglebegreber. Hvis I ønsker at motivere lærerne, er vejen at give os bedre muligheder for at løse vores opgaver professionelt tilfredsstillende.

Da lærerne overgik fra staten til kommunerne, argumenterede KL blandt andet med, at der ville blive et bedre grundlag for en fornuftig personalepolitik. De nævnte eksempler er ikke med til at underbygge dette. Jeg vil derfor opfordre dig til at arbejde for, at Kommunernes Landsforening i højere grad anerkender, at lærerne er en professionel faggruppe, der yder en stor indsats for at forbedre skolen og undervisningen.

Med venlig hilsen

Anni Herfort Andersen

./. Kopi af dette brev vil blive sendt til ''Danske Kommuner'',

''Folkeskolen'' og dagspressen.

- 2 -