Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kastelege, boldspil, fange- og findelege har gennem tiden været en vigtig del af den danske kulturhistorie. Og nu er de gamle lege kommet på museum. Den 12. maj slås dørene op for Idrætshistorisk Værksted, der ligger i forbindelse med Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse. Det nye center er opbygget som et levende og aktivt museum og er Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers center for legeforskning og legeudvikling. Samlingen er opbygget på grundlag af mange års forskning i sportens og gymnastikkens historie, og på centeret foregår ligeledes international forskning i emnet. Publikum kan selv prøve de gamle lege, og der er desuden databaser og undervisningsmaterialer at få forstand af. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Idrætshistorisk Værksted på telefon 5858 4600.