Det nytter at sende lærerne på kursus i begynderdansk, inden de overtager deres nye 1. klasse. Men kun, hvis kurset er på minimum 40 timer. Det viser undersøgelsen 'Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse?', som Center for Læseforskning har foretaget for Undervisningsministeriet.

Forskerne kan ikke spore nogen som helst effekt af begynderkurser, som varer under 40 timer, men effekten er signifikant på længerevarende kurser: Eleverne bliver simpelthen væsentligt bedre læsere. Ikke kun i begyndelsen af 1. klasse. Kursets effekt spores tydeligt igennem de tre første skoleår, som undersøgelsen omfatter.

Begynderkurset er en af de variable, som giver et klart udslag i undersøgelsen. Lærerens alder og dermed erfaring er en anden. Undersøgelsen kunne derfor tale for, at netop lærerens erfaring og specialindsigt er afgørende for elevernes læseudvikling.

Håndværk holdes ajour

Jørgen Stampe, formand for pædagogisk udvalg i DLF, er ikke overrasket over den konklusion. Han siger:

'At undervise er også et håndværk, og det er klart, at man klarer sig bedst, hvis ens grundlæggende kundskaber bliver ajourført med den nyeste viden. Sådan må det være, og derfor bør alle dansklærere have et kursus i læseindlæring, før de overtager en ny 1. klasse. 40 timer er efter min mening et minimum, men omvendt behøver lærerne ikke at få kurset, hver gang de får en ny 1. klasse'.

Opsamling af praksiserfaring er også afgørende for børnenes kompetenceudvikling, og i et system som det danske, hvor dansklæreren ofte er klasselærer og følger sin klasse i mange år, kan det være svært at fastholde og udnytte de høstede erfaringer i indskoling. Men det er der råd for, mener Jørgen Stampe:

'Skolen kan organisere sine lærerteam efter et guirlandesystem, hvor én af lærerne forlader teamet efter de første år for at overtage den næste 1. klasse. Det sikrer erfaringsudvekslingen, mens resten af teamet følger klassen og sikrer kontinuiteten og roen omkring klassen. Ved at tænke i sådanne nye strukturer kan man altså på den ene side udvikle lærernes faglige kompetence og på den anden side bevare det bedste i den danske klasselærermodel'.

Spil på flere strenge

Jørgen Stampe mener i øvrigt ikke, at den nye læserapport beviser, at lyd-, bogstav- og stavelsesarbejdet er det eneste, der nytter.

'Det, at man kan stave sig igennem et ord lyd for lyd, er et redskab. Det er et vigtigt redskab, som de dårligere læsere bruger oftere end de dygtige, men dermed ikke sagt, at det er det eneste rigtige. Den gode lærer har en lang række forskellige metoder og tilgange, som han kan tilpasse til eleverne. Det er ikke et spørgsmål om enten element eller helhed, men om flere indlæringsstrategier', siger Jørgen Stampe.id