I denne tid bombarderes vi med forskellige regneeksempler, hvor den nye arbejdstidsaftale sættes i forhold til den nugældende. Det er naturligvis interessant at se, hvad henholdsvis tilhængere og modstandere af overenskomsten kan få ud af de matematiske øvelser. Men ét regnestykke savner jeg: En nøgtern beregning af omkostningerne for mig og min familie, hvis vi kastes ud i en konflikt. Jeg er ikke interesseret i et politisk gæt på en eventuel effekt af en strejke, men en kontant beregning af omkostningerne i kroner og øre for en tjenestemandsansat lærer på slutløn, der er gift med en tjenestemandsansat lærer på slutløn. Hvad skal vi afsætte i budgettet i tilfælde af et 'nej' efterfulgt af strejker og lockout?

Steen Burild

Hvidebækskolen

Svar

I tilfælde af en konflikt vil der blive opkrævet et konfliktkontingent, som er ens for alle medlemmer uanset ansættelsesform. Konfliktkontingentets størrelse vil afhænge af, hvor mange der sendes i konflikt eller bliver lockoutet, og hvor lang tid konflikten varer.

Hvis foreningen varsler konflikt, må det forventes, at der varsles konflikt for 5.000-6.000 medlemmer, hvilket vil svare til, at der hos hvert medlem skal opkræves et konfliktkontingent på i alt 3.600-4.300 kroner for hver måned, konflikten løber.

Der er i alt cirka 17.000 overenskomstansatte medlemmer, der kan sendes i konflikt eller lockoutes. Hvis Kommunernes Landsforening lockouter, så alle overenskomstansatte sendes i konflikt, vil der hos hvert medlem skulle opkræves et konfliktkontingent på i alt cirka 12.240 kroner gange antallet af måneder, konflikten løber.

Opkrævningen af de nævnte beløb vil ske over en periode på cirka halvandet år.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF