Spot

Bliv klog på ild, og lær om brandsikkerhed

Offentliggjort Sidst opdateret

Skal man bruge vand eller et grydelåg til at slukke ild i en gryde med olie? Hvordan undgår man, at et kærestebrev går op i røg, og hvordan er brandsikkerheden på skolen? ”Brandsmart” er et nyt, gratis undervisningsmateriale til 4.-6. klasse, hvor eleverne skal arbejde med brandsikkerhed på en sjov og vedkommende måde, så de nemmere husker det, de har lært. 

Gennem korte film med vennerne Charlie og Martha står eleverne over for en række dilemmaer om ild og brandsikkerhed, som de skal udforske. Der er også praktiske øvelser.

Materialet er lavet af Danske Beredskaber, TrygFonden, Beredskabsstyrelsen og Forstå. 

Se mere om Brandsmart på  forstå.dk/brandsmart