I efteråret 2007 fik vi et wake-up call fra de danske virksomheder. Vi er ikke gode nok til hverken engelsk eller andre fremmedsprog. Dansk Industris (DI) analyse »Mere end sprog« viste, at mange virksomheder oplever kommunikationsproblemer ikke bare på fjerne markeder, men også i lande som Tyskland og Frankrig.

Der er flere forklaringer på vores cirkusengelsk og turisttysk. En forklaring er, at undervisningen i fremmedsprog starter senere i Danmark end i mange af de europæiske lande. I Sverige får børn engelsk allerede fra syvårsalderen og i Norge fra seks år. Det samme gælder andet fremmedsprog som tysk eller fransk, som vi først starter med i 7. klasse, og som børn i Holland lærer allerede fra 11-års-alderen. Så hvorfor ikke starte herhjemme med at lege engelsk ind allerede fra 1. klasse og samtidig fremrykke starten på andet fremmedsprog?

Det kræver selvfølgelig lærere med gode sprogkompetencer. Der findes desværre ikke nuancerede opgørelser over, hvor mange lærere der har tysk eller fransk som linjefag. Men en undersøgelse fra 2004 viste, at kun knap ti procent af de nyuddannede lærere havde tysk eller fransk som linjefag, på trods af at andet fremmedsprog (tysk/fransk) er det femtestørste fag i folkeskolen. Uheldige elever bliver altså undervist i engelsk/tysk/fransk af ikke-uddannede lærere. Det kan næppe være inspirerende for hverken børn eller lærer.

Hvis ikke lærerne er klædt ordentligt på i et fag, så mister de unge interessen, uanset om det er naturfag eller sprog. Og det er, præcis hvad vi ser. De unges interesse for tysk er nedadgående. Eleverne føler sig ikke godt nok hjemme i sproget og mister derfor inter­essen for at lære det på et højere niveau.

Det hjælper heller ikke, at mange unge lider af den opfattelse, at de kan klare sig alene med engelsk. Okay - det går da fint, så længe der er tale om at bestille sodavand og pizza på familiens ferietur til Frankrig. Men DI's undersøgelse viser, at mange virksomheder efterspørger unge med dobbeltkompetencer. Det vil for eksempel sige ingeniøren, der kan tysk, eller økonomen, der kan fransk. Engelsk alene er ikke nok. Den viden er også vigtig at give de unge for at motivere dem til at lære sprog.

I dag betragter mange unge nemlig primært fremmedsprog som terperi. Og det har de jo til dels ret i. Det er hårdt arbejde at lære sprog. Præcis ligesom det kræver en indsats at lære matematik, dansk grammatik og naturfag. Vores unge kan bare bedst lide fag, hvor man kan mene sig til alting. Og når man ikke kommer langt med en holdning til franske verber eller det periodiske system - så siger de »ellers tak«.

Og det er jo vidunderligt, at de har holdninger og vil debattere. På den måde er de godt rustede som borgere i et demokratisk land. Debatten bliver bare tynd og tvivlsom, hvis den ikke føres på et solidt fagligt grundlag. Og vi får heller ingen verdensborgere ud af unge, der som voksne kun knebent kan bede om »noch ein bier, bitte«.

Drømmen for mange danske eksportvirksomheder er tværtimod medarbejderen, der kan udnytte »debattalentet« til at forhandle for eksempel teknisk svært stof på kundens eget sprog.

Den drøm kan kun gå i opfyldelse, hvis vi i skolen leger både naturfag og sprog ind så tidligt som muligt. Og når så 8.a får mulighed for at mene noget om genmodificerede fødevarer, så kan de føre debatten på solid viden om bioteknologi - og måske endda på tysk?

Charlotte Rønhof er forskningspolitisk chef i Dansk Industri