Strandgårdskolens leder Birgit Andersen og tillidsrepræsentant Pauli Christensen var enige om, at trivselsundersøgelsens resultater skulle bruges konstruktivt, men de var ikke helt enige om metoden
Klaus Holsting
Trivselsundersøgelse med konsekvenser
Lærerne i Ishøj har deltaget i en trivselsundersøgelse, som skal bruges i de fremtidige lederudviklingssamtaler med skolelederne
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Alle kommunale ledere i Ishøj vil fremover blive målt på, hvor gode de er til at følge op på resultaterne fra kommunens trivselsundersøgelse. Den er nemlig et vigtigt led i det kommunale lederudviklingsprojekt, siger Jan Kromann-Rasmussen, børne- og undervisningsdirektør i Ishøj Kommune.
I efteråret 2007 gennemførte kommunen en trivselsundersøgelse blandt alle kommunens ansatte. Lundgaard Konsulenterne udførte undersøgelsen via elektroniske spørgeskemaer, og efterfølgende blev der udarbejdet en samlet rapport af resultaterne for hele kommunen og lokalrapporter, blandt andet for kommunens fem folkeskoler.
»Skolerne skal melde tilbage, hvad de har tænkt sig at gøre som opfølgning på trivselsundersøgelsen. Det kommer til at blive et element i de kommende lederudviklingssamtaler«, siger Jan Kromann-Rasmussen.
At undersøgelsen skal sætte mere fokus på skoleledelsens rolle, er kredsformand Joan Jørgensen, Ishøj Lærerkreds, godt tilfreds med.
»Lederne er ikke altid synlige nok på skolerne. De skal helt banalt komme ud i klasserne og deltage i arrangementer i højere grad. Det er også fint, at kommunen vil satse på at uddanne lederne. Så må man håbe, at lærerne også kommer til at mærke det. Men vores erfaringer fra for eksempel decentraliseringen i kommunen viser, at der går lang tid, før den enkelte lærer mærker forandringerne«, tilføjer kredsformanden.
Reflekterende lærere
Der er væsentlige forskelle på tilfredsheden på de fem folkeskoler, men de er også ret forskellige og har meget varieret elev- og forældregrundlag.
Generelt er tilfredsheden dog lavere blandt skolernes ansatte end i resten af kommunen. Joan Jørgensen vedkender sig, at lærerne nok er et kritisk folkefærd, men at man skal analysere resultaterne på den enkelte skole for at finde de konkrete forklaringer.
Jan Kromann-Rasmussen mener, at lærerne er svære at sammenligne med andre, men at de også opfatter sig selv anderledes.
»De er reflekterende, kan man vel sige med et pænere ord. De har også en anderledes rolle end mange andre personalegrupper, der er underlagt ledelse. Lærerne skal samtidig agere ledere over for en klasse, og samtidig bliver der stillet mange krav til dem udefra. Det gør vi også lokalt, hvor vi senest har forlangt, at alle lærere skal gennem kurser i dansk som andetsprog«.
