I år fejrer EU halvtredsåret for underskrivelsen af Rom-traktaten, men for uddannelsessystemerne og lærere er 2000 måske et vigtigere årstal. Da blev Lissabon-strategien, som har gjort uddannelse til et redskab for økonomisk vækst, nemlig vedtaget. Som professor Thyge Winther-Jensen skriver i sin bog fra 2004 »Komparativ pædagogik. Faglig tradition og global udfordring«:

»Med en vis ret kan man udpege formandskabets konklusioner efter Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 (Lissabon-erklæringen) som et vendepunkt i EU's forhold til uddannelsespolitikken, ikke mindst fordi det nu var selve formandskabet, og ikke Kommissionen alene, der tog initiativet«.

»Erklæringen gjorde først og fremmest uddannelse til et vigtigt instrument for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken, idet den ifølge sit ny, strategiske mål sigtede mod at gøre EU til 'den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar vækst med flere og bedre job og større social samhørighed'«. Tre overordnede mål skal ifølge strategien være opfyldt i uddannelsessystemerne i EU inden 2010. Kvaliteten og effektiviteten skal øges, der skal optages flere studerende i de videregående uddannelser, og EU skal tiltrække studerende, der kommer fra lande uden for EU. Desuden er 13 delmål blevet opstillet, herunder en højnelse af lærernes kompetencer. Endvidere er fem kvantitative mål angivet: Antallet af dårlige læsere skal reduceres med 20 procent inden 2010, 80 procent af hver årgang skal tage en ungdomsuddannelse, antallet af universitetsstuderende, der tager en uddannelse i naturfag, skal øges med 15 procent, 12,5 procent af arbejdsstyrken skal efteruddannes, og højst ti procent må forlade grundskolen før tid.

Endelig er otte »centrale politikområder« blevet udstukket:

1) Lige muligheder for alle på uddannelsesområdet

2) Fremme af effektivitet inden for uddannelse

3) Realisering af livslang læring

4) Nøglekompetencer blandt unge

5) Modernisering af skoleundervisningen

6) Modernisering af erhvervsuddannelsen (København-processen)

7) Modernisering af den videregående uddannelse (Bologna-processen)

8) Beskæftigelsesegnethed.

Der kommer hele tiden nye målsætninger og nye tiltag til.

»Uddannelse har altid været tabu i EU, men området har været eksplosivt, siden Lissabon-strategien blev vedtaget«, siger Sebastian Volkers, der er national ekspert i Kommissionen.

»Hovedidéen er, at alle trækker i samme retning. Det er det nye«, tilføjer Claes Hagn-Meincke, der er undervisningsattaché ved den danske EU-repræsentation i Bruxelles.

jvo@dlf.org