Mange lærerstuderende får et chok, når de skal i praktik, for folkeskolen ligner slet ikke den skole, de har lært om på seminariet. Derfor kan de ikke bruge ret meget af den viden, de har tilegnet sig på seminariet.

- Alle går ud fra, at praktik er godt. Men praktik hviler på traditioner i stedet for på pædagogiske og uddannelsesmæssige argumenter. Ingen har undersøgt, om de studerende rent faktisk lærer noget, siger Martin Bayer. Han er læreruddanet og mag.art. På Københavns Universitet er han i gang med en undersøgelse af praktikkens betydning i et tre-årigt projekt på Institut for Pædagogik.

- Seminariernes undervisning bygger i højere grad på universiteternes viden end på lærernes praktiske erfaringer, så når de studerende skal i praktik, er de ofte ikke klædt godt nok på. Med andre ord er de ikke forberedte på, hvad det er, de skal ud til, når de skal i praktik, siger Martin Bayer.

- Den teoretiske undervisning på seminariet tager alt for mange steder udgangspunkt i, hvordan skolen burde se ud. Men den ideelle skole findes ikke, så lærerens praksis ser helt anderledes ud end den teori, seminarielæreren præsenterer sine studerende for. Det betyder, at den studerende ikke kan bruge sin lærer på seminariet som forbillede på, hvordan han selv skal undervise i folkeskolen. Derfor oplever mange studerende, at skolen står i dyb kontrast til det, de har lært på seminariet, siger Martin Bayer.

Men læreruddannelsen er ikke ene om at have svært ved at få teori og praktik til at hænge sammen. Det problem går igen på andre uddannelser med praktik. Alligevel tager de fleste det for givet, at det er lærerigt at komme i praktik.

- Man kan sagtens skrive flotte ord i bekendtgørelser, vejledninger og studieplaner om, at lærerprocesserne på seminariet og i praktikken skal hænge tæt sammen. Men reelt er det yderst tvivlsomt, om de gør det, siger han.

For lidt praktik

De officielle ord er ikke ene om at sende et signal om, at det er seminarierne, der forbereder de studerende på praksis. Den gør læreruddannelsens korte praktik også.

- I andre uddannelser om børn og unge kommer de studerende i praktik i over et år, så når kommende lærere kun skal i praktik i 20 uger, må det være, fordi man fra politisk hold mener, at de studerende lærer praksis på seminariet. Men når man fjerner en uddannelse fra praksis, får man netop problemer i relation til praksis. Konsekvensen er, at hvert seminarium skaber sin egen logik om, hvad praksis er, og så bliver der langt fra teori til virkelighed. Det er læreruddannelsens dilemma, siger Martin Bayer.

Forældet uddannelse

Han mener, det er på tide at gøre op med det, han betegner som en typisk dansk enhedstanke, nemlig at de studerende lærer det samme på seminariet og i praktik.

- Seminarierne kan lære de studerende at tilrettelægge og evaluere deres undervisning. Altså alt det, der sker før og efter en lektion. Men de kan ikke lære de studerende at stå midt i undervisningen. Derfor bør man tillægge praktikken en større betydning ved at se på de læringsprocesser, de studerende skal igennem her. Seminarierne skal forberede de studerende på, at der er forskel på, hvad man som lærer bør gøre, og hvad man rent faktisk kan gøre, siger Martin Bayer og understreger, at et praktikforløb kun kan blive en succes, hvis den studerende ved, hvad han kan lære undervejs.

- Ellers er der ingen grund til, at han skal i praktik. Det er der heller ikke, hvis han tror, at praktik hviler på de samme teoretiske overvejelser som undervisningen på seminariet. Så sker der netop det, vi ser hos mange studerende i dag. De bliver forvirrede, fordi der dannes to modstridende læringsprocesser oven i deres hoveder, siger Martin Bayer.

En erkendelse af, at der er stor forskel på teori og virkelighed, kan dog ikke stå alene i det lange løb. Hvis de studerende virkelig skal have udbytte af praktikken, skal læreruddannelsen lægges om, så den tager udgangspunkt i den skole, de studerende skal ud i.

- Lærere bruger en stor del af deres tid på at opdrage børnene, så deres problem er ikke at skabe den ideelle undervisning. Problemet er ofte overhovedet at komme til at undervise. Samtidig kan man ikke på forhånd beslutte sig for, hvordan elever vil reagere på den undervisning, man præsenterer dem for, siger Martin Bayer og tilføjer, at der er stor forskel på det, en lærer forestiller sig, der skal foregå i timen, og det, der kommer ud af det.

- Når det kommer til stykket, bestemmer rammerne i højere grad undervisningen end lærerens pædagogiske overvejelser. Derfor bør seminarierne ikke kun se på, hvordan en lærer skal undervise børnene, men også på, hvordan han opdrager dem. Det betyder, at de studerende skal fokusere på, hvad læreren gør, når han underviser. De skal se på, hvad der er på spil i klassen, siger Martin Bayer.

- Derfor bør vi undersøge, hvad lærere trækker på, når de underviser, og få det lagt ind i uddannelsen. Så ville vi også undgå tanken om, at lærere skal have et indslusningsår for at kunne arbejde i folkeskolen, siger Martin Bayer.

Didaktik ligger for sent

Lektor Bonnie Andersen, der er halvvejs i et seksårigt forskningsprojekt om 'Den reflekterende lærer', er enig i, at teori og praktik ikke hænger sammen.

- Det er et meget stort problem, at faget didaktik først begynder på tredje år, for undervisningen er ikke forudsigelig. I dag skal læreren differentiere sin undervisning, så han udfordrer hver enkelt elev. Samtidig skal eleverne have indflydelse på metoder, indhold og mål. Det gør hver enkelt lektion unik, siger Bonnie Andersen, der blandt andet underviser i pædagogik på Blaagaard Statsseminarium.

- De studerende begynder på seminariet med en forventning om at lære at undervise. Derfor efterlyser de didaktiske emner, når vi taler om, hvad vi skal arbejde med i pædagogik, siger Bonnie Andersen.

- Hun mener, at de studerende ville være langt bedre forberedte til praktikken, hvis de allerede mødte faget didaktik på første årgang. Derfor skal det kun ses som en mellemløsning, når Blaagaard Statsseminarium har udviklet 'praktikhæfter' til de to første praktikperioder. Her skal de studerende blandt andet skrive, hvad de forventer af sig selv, af deres praktikgruppe og af deres lærere på seminariet.

- Det viser sig, at alle får mere klarhed over, hvad hver enkelt i praktikgruppen gerne vil arbejde med, når de skal formulere deres mål for praktikken på skrift. På den måde finder gruppen ud af, hvad den vil bede praktiklæreren om hjælp til, fortæller Bonnie Andersen.

Henrik Stanek er freelancejournalist.