Børn, der ikke har det godt i skolen, ryger og drikker væsentligt mere end dem, der trives godt i skolen. Om Dennis kan lide skolen eller ej er den mest udslagsgivende faktor i spørgsmålet om rygende eller ikke-rygende elever, viser en undersøgelse. Om han føler sig ensom, udenfor eller er tilfreds med livet er ikke faktorer, der har den store betydning på, om han ryger eller ej. Men kan Dennis ikke lide skolen, så er der altså ifølge undersøgelsen stor sandsynlighed for, at man ryger.

- At forholdet til skolen har så stor effekt på, om elever ryger eller ej, giver skolen et stort ansvar, siger Pernille Due, der er cand.med. på Afdelingen for Social Medicin under Københavns Universitet og har beskæftiget sig med unge og rygning i ti år.

- I den sammenhæng betyder forældre kun lidt, rygende venner betyder mere, men om man trives i skolen betyder utroligt meget, så man bør gribe fat i selve skoletrivslen. De, der ikke trives i 5. klasse, trives heller ikke i 9. klasse, så man ved jo godt på skolerne, hvem det er. Det betyder, at man kan målrette sin indsats. Og de elever, der ikke trives i skolen, er dem, der både ryger og drikker mest, siger Pernille Due.

Den nye undersøgelse omfatter Europa plus Canada, Grønland og Israel og handler om daglige rygere. Danmark ligger i midten, når det drejer sig om rygende 15-årige piger. Dem er der 16,9 procent af. Rygende 15-årige drenge er der derimod kun 10,2 procent af.

Grønland topper med 41,2 procent rygende 15-årige drenge og 36,9 procent rygende piger. For pigernes vedkommende følger Wales med 22,1 procent og derefter Canada, Skotland og Østrig. I bunden ligger Litauen, Estland, Slovakiet og Israel.

For drengenes vedkommende er det Finland, der følger efter Grønland. Finland har 26 procent daglige rygere på 15 år. Derefter kommer Letland og Belgien. I bunden ligger Israel, Litauen, Sverige og Danmark.

Pernille Due fortæller, at hvis man ser på ugentlige rygere, vil Danmark komme højere op på listen, både når det gælder drenge og piger.

Venners rygning smitter

En undersøgelse fra 1988 viser, at hvis den 15-åriges bedste ven eller veninde ryger, har det en utrolig stor effekt. Blandt de elever, hvis bedste ven eller veninde var ryger, og som havde to eller flere rygere i hjemmet, var 76 procent selv rygere. Hvis forældrene ikke ryger, men bedsteveninden eller vennen gør, så er der 56 procent, der selv ryger. Hvis hverken venner eller forældre ryger, er det kun fire procent af de unge, der vælger at ryge.

I den nye undersøgelse er de 15-årige blevet spurgt, om de føler sig ensomme eller hjælpeløse, om de har selvtillid, eller om de er tilfredse med livet. Alle disse faktorer viser sig ikke at have indflydelse på, om de unge ryger.

- De begynder ikke at ryge, fordi de er kede af det eller har det skidt. Der er ingen sammenhæng overhovedet ifølge undersøgelsen. Men er de i byen med rygende venner, ryger mange af de unge også selv. Og den allervigtigste faktor er altså, om de har det dårligt i skolen, siger Pernille Due.

Flest piger ryger

Omkring 1970 var der lige mange rygere blandt drenge og piger, men især de seneste ti år er pigernes andel af rygere øget meget. I den nye undersøgelse er det da også udelukkende blandt pigerne, at faktorer som at være på slankekur eller at være morgentræt viser sig at have indflydelse på, om de ryger. De morgentrætte piger på slankekur ryger oftere end andre.

- I andre undersøgelser har vi set, at pigerne har fokus på deres krop. Ud af alle 15-19-årige viser det sig, at en del piger dyrker motion for at tabe sig. De samme piger spiser sundt - og ryger og drikker, siger Pernille Due.

Hun mener ikke, at kampagner nødvendigvis er den bedste måde at nå de unge på.

- Man skulle hellere gribe fat i skoletrivslen. Men når vi taler om kampagner, så viser det sig, at de ændrer de unges bevidsthed. De ved godt, at det er farligt at ryge. Desuden kan kampagner udskyde ryge-debuten noget. Men langtidsvirkninger ses til gengæld ikke, siger Pernille Due.

Kampagner mod rygning har Hjerteforeningen, Tobaksskaderådet og Kræftens Bekæmpelse netop beskæftiget sig med de seneste tre år. I 1992 iværksatte de tre organisationer et projekt 'Når pædagogikken ryger', der havde til formål at få landets skoler til at diskutere rygning og til at indføre en tidssvarende rygepolitik. De tre organisationer har spurgt skolelederne, der mener, at antallet af rygende elever er faldet. Samtidig har 60 procent af skolerne haft rygning til diskussion inden for det seneste år, og 77 procent har nedskrevet deres rygeregler. Flere steder kræver skolerne i dag rygetilladelse, og samtidig er lærernes rygning blevet mindre synlig.

De tre organisationer har sammen udgivet et materiale på tre hæfter om rygning, heraf et katalog med ideer til undervisning om rygning.